Vejen til krigsfronten kan ikke sættes på formel

Der findes ikke en fastlagt rute til et job som krigskorrespondent. Men ifølge de to korrespondenter Allan Sørensen og Rasmus Tantholdt er passion, ydmyghed og at kende sig selv en vigtig del af rejsen.

Af Oliver Sønderbye Therp

Allan Sørensen fik sin første omgang tåregas efter få måneder i Jerusalem. I dag arbejder han som korrespondent i Mellemøsten for Berlingske og har over 20 års erfaring. Ifølge ham er det vigtigt at kende sig selv, inden man giver sig i kast med hvervet som krigsjournalist.

»Først og fremmest skal man overveje, om man kan fungere under enormt pres og i farlige situationer. For hverdagen er uforudsigelig,« siger han.

»Nogle dage arbejder jeg almindeligt, men i perioder er det 24 timer i døgnet. Det skal man have passion for at kunne holde til.«

Derudover mener han, at et kendskab til regionen og sproget og senere et bredt kildenetværk er de bedste råd til at få et job som krigskorrespondent.

»Man kommer længere og tættere på ved at kunne tale og forstå de sprog, der tales. Det skaber en helt anden fortrolighed mellem journalist og kilde,« siger han.

Lad dig drive med

Rasmus Tantholdt rapporterede første gang fra krigens frontlinjer, da han dækkede USA’s invasion af Irak i 2003.I modsætning til Allan Sørensen har han ikke arbejdet målrettet mod at blive korrespondent. Og det mener han heller ikke, journaliststuderende skal gøre.

»Der er så mange muligheder som journalist. Så jeg vil råde alle til at lade være med at beslutte sig for, præcis hvad man vil i fremtiden, når man kun er i startfasen i journalistlivet,« siger han.

Han mener derimod, at det er vigtigere at være åben, interesseret og ydmyg.

»Lad dig drive med af, hvor livet bærer dig hen. Gå efter at lave noget, der giver mening for dig. Men det allervigtigste er nok at være ydmyg. Både overfor det du laver og i forhold til at beskæftige sig med journalistik,« siger han.

Forskellig baggrund

De to korrespondenters forskellige indgangsvinkler til jobbet som korrespondent ses tydeligt i deres valg af uddannelse. Rasmus Tantholdt er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Efter han dimitterede fik han et job som indlandsrapporter på TV2. Og det var han egentlig udmærket tilfreds med. Men i 2003 ændrede det sig.

»Min chef spurgte, om jeg ville rapportere fra invasionen af Irak. Og siden den gang har jeg sådan set rapporteret, ikke bare fra Irak, men fra hele verden. Det er ikke fordi, jeg gik og drømte om, jeg skulle være udenrigskorrespondent. Men det er krøbet ind under huden på mig,« siger han.

Den drøm havde Allan Sørensen derimod. Han ville gerne være journalist, men han havde samtidig en stor interesse for Mellemøsten. Og derfor flyttede han til Jerusalem og tog en universitetsgrad i mellemøststudier:

»Jeg følte, det var vigtigt at have mit eget stofområde som journalist. Jeg er derfor ikke uddannet journalist i den ortodokse forstand, men mere som i gamle dage, hvor man kom i mesterlære,« siger han.

 

olthe15@student.sdu.dk