Erhvervsjournalistik – en niche i vækst

IMG_5588CMYK - Ida

Erhvervsjournalistikken har ændret sig meget siden den for alvor dukkede op i Danmark i 1960’erne. I denne artikel sætter Lixen fokus på erhvervsjournalistikkens udvikling før og nu.

Af Alexander Falck-Winther

Den store udvikling af erhvervsjournalistikken i Danmark går helt tilbage til 1960’erne. Her gjorde journalisterne op med den meget tekniske og fagligt snævre dækning af erhvervslivet, der indtil da havde formet nyhedsbilledet.

Den nye type erhvervsjournalistik tog for alvor fart i 1960’erne og 70’erne. Denne nye udvikling var kendetegnet ved at fokusere på en mere direkte dialog mellem pressen og erhvervslivet.

Nye arbejdsrutiner opstår

Med den hurtige udvikling af den nye type erhvervsjournalistik, sker også store ændringer i journalisternes arbejdsrutiner. I takt med udviklingen hen mod en mere gennemsigtig dækning af erhvervslivet, opstår også et voksende behov for journalister, der kan formidle svært, økonomisk stof på en letlæselig måde.

Skarpere kommunikation

I takt med et journalistisk nichefelt, der pludselig får helt andre spilleregler, sker der også en ændring i måden, virksomhederne kommunikerer på. I løbet af 1980’erne begynder en lang række virksomheder at opruste deres strategier omkring kommunikation. Virksomhederne kan på dette tidspunkt godt se, at erhvervsjournalistikken er kommet for at blive, og derfor begynder de at tage deres forholdsregler i form af en skarpere kommunikation.

Vigtig rolle for erhvervslivet

Erhvervsjournalistikken som niche har været igennem en stor udvikling over de seneste årtier – og i dag spiller denne journalistiske gren faktisk en ret vigtig rolle for erhvervslivet.

I takt med en bredere dækning af erhvervslivet herhjemme, har en større del af samfundet også fået mere indsigt i, hvad der foregår. Det har fået konkret betydning for erhvervslivet. I dag er det ikke ualmindeligt, at finansielle medier eksempelvis bringer nyheder med vurderinger af hvor godt direktøren klarer sit job, hvor godt årsregnskab er, eller hvor god kvaliteten af firmaets produkt er.

Man taler derfor også om, at erhvervsjournalistikken i dag er med til at foretage en benchmarking af virksomhederne, da pressens udlægning i medierne kan få afgørende betydning for virksomhedernes brand.

En niche i vækst

Men udviklingen stopper ikke her. For erhvervsjournalistikken er under konstant udvikling. Og den position er kun blevet styrket den seneste tid, ved at nye platforme og medier er dukket op.

Et erhvervsmedie, der for alvor har opnået popularitet over de seneste år, er “Finans- Watch”, der blev grundlagt i 2010.

Jyllands-Posten lancerede i oktober 2014 mediet “Finans”, der udelukkende dækker finansielle forhold og nyheder. Finans havde over 116.000 læsere alene i maj måned i år, hvilket oversteg både Børsen og Berlingskes business.dk for samme måned.

I starten af 2015 lancerede Børsen så deres nyeste skud på stammen “Børsen Play” – en video- og lydtjeneste, hvor læserne kan gå ind og se nyhedsdækning af erhvervslivet i lyd og billede – hvor og når, det passer dem.

Stor satsning på erhvervsstof

Det er en meget bevidst satsning, en lang række medier gør i disse år. Sådan lyder udmeldingen fra Peter Bro, der er professor i journalistik ved Syddansk Universitet. Ifølge ham er årsagen til disse satsninger, at samfundsøkonomi og erhvervsliv er blevet et vigtigere emne – særligt efter finanskrisen i 2008.

En anden grund til, at medierne fokuserer på erhvervsjournalistikken, er, at store dele af samfundet er afhængige af den – eksempelvis firmaer, børsmæglere og investorer.

»Noget af det, der kendetegner erhvervs- og finansstoffet er, at mange brugere anvender dem i professionel sammenhæng,« forklarer Peter Bro.

Ifølge ham gør denne professionelle efterspørgsel, at erhvervsjournalistikken har en lidt større volumen og potentiale rent forretningsmæssigt. Derfor ser vi, at mange medier opdyrker netop dette nichefelt.

Villig til at betale

Erhvervsjournalistikken overgår alle andre typer journalistik, når det kommer til hvor villige læserne er til at betale for indhold.

Ifølge Peter Bro hænger betalingsvilligheden sammen med at størstedelen af kunderne bruger mediet professionelt. Derfor betales abonnementspakker – der ofte er store – af kommercielle virksomheder såsom LEGO, Grundfos eller Novo Nordisk.

Fælles for alle virksomhederne er, at erhvervsstoffet kan have afgørende forretningsmæssig betydning for, hvordan den pågældende virksomhed handler på arbejdsmarkedet.

Nye plaforme, stærkt værktøj

Ifølge professor Peter Bro skal journalisterne se de store ændringer som et aktivt værktøj til at lave god journalistik.

»Vi får bedre mulighed for at komme i kontakt med nye kundegrupper,« forklarer Peter Bro.

Han mener ikke, at der er tale om et enten eller forhold mellem TV og skriftmedier, men snarere et både og. Og det er tværmedialiteten, der kan blive vores styrke i fremtiden, påpeger Peter Bro.

 

alwin14@student.sdu.dk

Illustration: Mia Dernoff