Well done – et perfekt billede på virkeligheden

Billede: Wikimedia

Anders Matthesen har været i vælten for sin optræden ved Guldtuben, hvor han roastede de nominerede youtubere. Men er kritikken nu også berettiget, og ramte han virkelig så meget ved siden af, da han rakte næse som grillmester?

 

 

Af Mathias Oldager

Lad mig være ærlig: YouTube er min guilty pleasure. Jeg følger nok ikke så meget med, som andre gør, men jeg følger mere med, end jeg er stolt af.

Alligevel interesserede det mig ikke, da Guldtuben – et årligt tilbagevendende awardshow om sociale medier – segboardede af staben i midten af september. Det var først da medierne negligerede sin egen proportionssans og lod artikel på artikel og interview på interview handle om en begrænset kritik af Anders Matthesens optræden i forbindelse med uddelingen af prisen »Årets youtuber«, at jeg blev opmærksom på det. Her optræder Matthesen som den fiktive og stærkt indebrændte youtuber Jannik Rundholdt.

I den forbindelse griber Matthesen fat i et format, som man bedst kender fra den anden side af Atlanten: Roasting. Fuldstændig på linje med den bitre rolle gør han nar af de mange nominerede youtubere, som modsat ham selv har opnået folkets hæder. Årets youtuber, Alexander Husum, bliver for eksempel skudt i skoene, at det bedste, han nogensinde har lavet, er hans ekskæreste, youtuberen LouLiving.

Den mest tungtvejende kritik er rettet mod, at sproget skulle være for groft til den aldersgruppe, som ser med, og at det yngre publikum i øvrigt ikke forstår Matthesens ironi.

Først og fremmest bruger youtuberne selv en tyk mængde ironi i deres videoer, så de må åbenbart heller ikke være bevidste om deres eget publikums kompetencer. Derudover lader de, der ytrer dette synspunkt, ikke til at have nogen demografisk indsigt. Det har jeg for så vidt heller ikke, men man skal ikke klikke meget rundt på det store internet, før man kan finde frem til kulturstyrelsens hjemmeside, hvor det i en 2015-rapport fremgår, at der er en bred diversitet i, hvem der ser videoer på YouTube eller andre sider, såsom Vimeo. Lige som en sidekommentar: Hvis jeg nogensinde i mit liv støder på nogen, der ser videoer på Vimeo, så ville alle alarmklokker ringe, og jeg ville straks stille spørgsmålstegn ved, om det mon er en glitch i Matrixen eller måske bare er en forskruet drøm. Det, jeg prøver at sige, er: Man kan godt regne med, at det er YouTube-seere, undersøgelsen danner et billede af. Undersøgelsens resultater peger på, at der er en masse i aldersgrupperne ‘12-18-årige’ og ‘19-34-årige’, som enten dagligt eller 1-6 dage om ugen ser videoer gennem disse tjenester.

Debatindlægget fortsætter efter illustrationen.

Illustration af Caroline Bjelke.

Det er altså en aldersmæssigt bred skare af mennesker, der ser YouTube. Alligevel kan det selvfølgelig være korrekt, at Matthesens sprogbrug ikke bør rettes mod de helt unge i salen, men til gengæld så rammer det plet hos os lidt ældre, der er i øvrigt er vokset op med Anders Matthesen og hans humor.

En verden af grimme ord

Men argumentet om sprogbrug falder endegyldigt til jorden, hvis man vender næsen væk fra selve awardshowet og ind mod resten af YouTube. Hvis man først føler sig stødt af Matthesens udtalelser, så vil man for alvor være banket gul og blå, når man opdager, hvad hjemmesiden byder på.

Fie Laursen, der var blandt de roastede, var hurtigst ude af startboksen med en video. Her kritiserer hun netop Matthesens sprogbrug og gør sig i øvrigt også klog på det rent demografiske. Hun har givetvis også en større indsigt i sine egne seeres alder, end jeg har, fordi hun har værktøjerne til det gennem YouTube. Det væsentlige er bare, at der i hendes egne videoer er en decideret syndflod af bandeord og beretninger om sex og sugardaddys. Det er altså det, som man kan få lov til at høre om på YouTube. Jeg peger ikke fingre af Fie, for hun er ikke den eneste, der gør sig i den slags. Det er heller ikke nødvendigvis sproget i videoerne, der er det værste.

Kommentarfelterne på siden stiller læserne overfor langt grimmere sprog i noget, der kan minde om åben ildkamp. Vælger man så at betragte kommentarerne ud fra et rent ortografisk og grammatisk perspektiv, så er det tydeligt, at flere af dem altså skrevet af helt unge børn. De befinder sig nemlig i et univers, der byder op til det sprog. For var der slet ikke nogen, der bemærkede, hvad der blev årets video? Det var et såkaldt diss track rettet mod netop Fie Laursen, hvor der blandt andet bliver sunget, at »incest er det bedste«, at hun har været sammen med et helt håndboldhold, og at hun har kneppet sig selv med så stor en dildo, at hun til sidst har kløvet sig selv over i to dele. Ja, lyrikkens verden er både raffineret og tiltalende.

Pointen er, at det klinger vanvittigt hult, når folk kritiserer Matthesen for at skulle have været for grov og ramt forbi målgruppen, når dét er årets video.

Konflikter er dagligdag

Konflikter mellem youtubere er også nærmest blevet normen, og det skaber selvsagt debat i kommentarfelterne, fordi seerne har et helt specielt tilhørsforhold til dem, de følger. Denne form for YouTube-drama er kendt over hele verden, og flere er også blevet afsløret i selv at iscenesætte det, fordi drama og konflikt giver flere seere og derved højere indtægter. Jeg skal ikke til at belære nogen om nyhedskriterierne, men selvfølgelig sælger konflikt.

Youtuberne oplever i øvrigt langt værre ting end dette. De bliver opsøgt, svinet til og råbt ad. Årets youtuber, Alexander Husum, har i dag lagt en video ud, hvor han sidder tydeligt berørt og forklarer, at han ikke kan være i fred i sit eget hjem. Der bliver tit lagt videoer ud, hvor youtubere tydeligt har det hårdt med de mange negative kommentarer og henvendelser, de får skudt i hovedet. Matthesens optræden var til sammenligning kærlig og ikke mindst for sjov.

Som journalist kan man da også kun værdsætte den store mængde researchtid, der tydeligvis er lagt bag den roast, som han leverede. Han skulle sætte sig ind i en helt ny YouTube-verden, og selvom den i det store billede måske er mere righoldig end som så, så udstillede han den grimme side på en tydelig og passende måde. En verden af grimme kommentarer, intern konflikt og profant sprog.