#Metoo-kampagnen er et kampråb for ’silenced’ kvinder

Illustration: Karoline Hedegaard

Kvinder har gennem de sociale medier fået en stemme, der kan ændre samfundet og give dem retten til deres egen krop.

 

Af Kathrine Graa

Cat calls, blikke og berøringerVoldtægt. Listen er lang, for hvad kvinder må stå model til i hverdagen. #Metookampagnen prøver at sætte ord på de ‘usynlige’ situationer, der sker for kvinder. Usynlige for verden, da det indtil nu ikke har været sager, der tages op til debat. Det er ’hverdagsbagateller’, der bliver set igennem fingrene med. Vi kender dem. Vi er blevet vant til dem. Os kvinder, der bliver krænket, og som bliver kaldt snerper, hvis vi italesætter de krænkelser, vi oplever.

Før I mænd begynder at kime mig ned med sure beskeder om, at ikke alle mænd er sådan, eller at mænd altså også bliver voldtaget, så stopper jeg jer lige der. Det er ikke et angreb mod jer. Det er et angreb mod den konsensus, der er om at ’silence’ – eller tysse – på kvinder, der har oplevet noget krænkende.

Det er ikke et kompliment, at du kalder mig fræk

Da #Metoo-kampagnen brusede frem for en lille måneds tid siden med historier om uønskede dick pics og sleske hentydninger, dyrkede jeg ikke hashtagget så forfærdeligt meget. Jeg læste posts og fulgte med. Lyttede og forstod, men jeg havde ikke selv en oplevelse, som var vanvittig spændende, eller som kunne tilføje yderligere til #Metoo-debatten.

Det havde jeg i hvert fald ikke, før jeg satte mig i tænkeboks og gik igennem min hver-dag. Time for time. Minut for minut. Jeg fandt frem til, at hvis jeg skulle stoppe og tage kampen op, hver gang der skete noget for mig, som aldrig ville være sket for en mand, ville jeg aldrig få noget ud af min dag.

Vi snakker god gedigen hverdagschikane: Det kan være et uskyldigt cat call fra gaden eller et knapt så uskyldigt – og slet ikke ønsket – dick pic. Ting, jeg tror mænd sjældent får kastet i hovedet. Når du så siger fra, bliver modstanderen aggressiv, og du bliver kaldt en snerpe. Eller værre. En sur feminist. Det er en hverdagsoplevelse, at en mand giver et kompliment som: »Du er sød, hvorfor smiler du ikke mere?« News flash: Det er ikke et kompliment, det er bare irriterende.

Sociale medier giver kvinder en stemme i samfundet

Episoder med et klask i numsen har det til hver en tid været nemmest bare at ignorere det og fortsætte med sit liv. Man gider ikke tage kampen op for femte gang på en dag. Du bliver tysset på anyway.

Det er lettere for den overlegne mand at tysse på kvinden, fordi det er så nemt. I Danmark bliver kun én ud af seks voldtægter til en dom. Én ud af seks. Hvorfor? Fordi offeret gang på gang skal forklare, at hun er sikker i sin sag. Det er en udmattende og uretfærdig proces at sætte et offer i. Derfor vælger mange piger at lade sig blive ’silenced’ og droppe  anklagerne.

Det var en Hollywood-skandale, der skulle ændre på det. Da en sværm af celebre skuespillerinder ført an af blandt andre Gwy-neth Paltrow og Angelina Jolie anklagede  produceren Harvey Weinstein for utallige seksuelle krænkelser, blev den 10 år gamle kampagne #MeToo genopfundet og opfordret af Warren Manor-skuespillerind- en Alyssa Milano for at fremhæve, hvor massivt et problem seksuel krænkelse egentlig er i underholdningsbranchen.

Det er her, hvor sociale medier viser sig fra sin bedste side. Alle fik en stemme. Denne gang var det ikke bare de kendte mennesker, men også de helt almindelige mennesker, vi går rundt blandt til dagligt, der fik lov til at dele deres historier om uønskede tilnærmelser. Problemet viste sig – ikke overraskende – at være allemandseje. SoMe samlede verdens kvinder under ét hashtag.

Kampen for retten til din egen krop

#Metoo betyder ikke bare, at man har været udsat for sexchikane. Det betyder, at man har oplevet noget krænkende og gerne vil tage kampen op. Man vil have sine rettigheder tilbage. Mange af de kvinder, der har brugt hashtagget, har været igennem årelange beskyldninger om, at de nok selv har været skyld i det.

Du beder jo selv om det. Du har som offer nok haft alt for udfordrende tøj på. Eller måske var det dig, der startede flirten. Du har ikke sagt nok nej. Du bad jo sikkert selv om det. Det er blevet en normal og henkastet ting at sige. For nogle år siden ville jeg sikkert selv have sagt det. Og tilmed rullet øjne.

Men det er aldrig offerets skyld. Vi har alle ret til at bestemme over vores egen krop. Det er en menneskerettighed. Kvinder gør ting for deres egen skyld. Ikke for mændenes. Kvinder er nemlig selvstændige individer. Vi har bare været samfundsmæssigt nedtrykt i meget lang tid. Men de sociale medier har givet kvinder over hele verden en stemme. Du har en stemme. #Metoo.

Hvis du danser nøgen på et bord, er der ikke nogen, der har ret til at befamle dig. Det er din krop. Det er dig, der bestemmer, hvad der skal ske med den. #Metoo-kampagnen tager kampen op og bryder med den ’silencing’, der har stået på siden tidernes morgen.