Lad være med at lægge ansvaret på de studerende!

Illustration: Caroline Bjelke

I sidste måned bragte Lixen et debatindlæg om praktiksøgning og stress. Som jeg læste det, var essensen af indlægget, at man skal tage sig en slapper, og at problemet med praktikpladser ikke er så stort, som vi går rundt og siger. Det er jeg lodret uenig i.

 

 

Af Signe Skov, formand for KaJO

»Mangler vi egentlig praktikpladser?« spørger Josefine Alberg i sidste måneds Lixen, inden hun siger til de studerende, at de skal tage en slapper, og at problemet med mangel på praktikpladser er noget, som vi går og bilder hinanden ind.

Det er – undskyld sproget – det værste pis, jeg nogensinde har læst i Lixen.

Jeg anerkender Josefines pointe om, at et halvt års orlov ikke er jordens undergang for den enkelte. Men hvis man løfter blikket og kigger udover sin egen situation, vil man se, at manglen på praktikpladser er et reelt problem – og det vokser. Lige meget hvilken indstilling man har, kan man ikke ignorere det faktum, at der i år mangler endnu flere praktikpladser, end der gjorde sidste år. Og hvis ikke der sker strukturelle ændringer, er der ikke udsigt til, at problemet går væk. Så man debatten om forkortelse af praktikperioden hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), er man også klar over, at manglen på praktikpladser er så stor, at Undervisningsministeriet har krævet, at DMJX handler på det.

Når man bliver indskrevet på et studie, hvor praktik er en obligatorisk del af uddannelsen, skal man selvfølgelig også kunne gennemføre studiet. Det skal ikke ligge i baghovedet på den studerende de første fire semestre, at man med stor sandsynlighed skal på orlov i halve eller hele år, fordi der mangler praktikpladser. Vores studerende skal ikke bare acceptere tvungen orlov som et grundvilkår på uddannelsen. Det er systemet, der har fejlet, og det er systemet, der skal laves om.

Manglen på praktikpladser er ikke noget, som skal håndteres på individbasis, og det er slet ikke noget, der skal løses ved, at store dele af vores studerende tager orlov. Det skal løses oppefra. Problemet har efterhånden vokset sig så stort, at det kræver indgriben mange steder fra. I mine øjne er der flere ting, man kan gøre:

  1. Dimensionere på optaget. DMJX har allerede skåret 10 % i deres optag. Men hvis problemet med de manglende praktikpladser skal løses, er Roskilde Universitet (RUC) og Syddansk Universitet (SDU) nødt til at kigge på, om de også kan reducere optaget.
  2. TV 2 og TV 2 Regionerne skal stoppe med at praktikforlænge. TV 2 forlænger konsekvent praktikperioden for studerende med 12 måneders praktik. Det vil altså sige, at selvom man i sit studie skal gennemføre 12 måneders praktik, bliver man bedt om at tage 18 måneder. Det er direkte i modstrid med studiebekendtgørelsen på SDU og RUC. Stoppede TV 2 med at praktikforlænge, ville det unægteligt frigøre en håndfuld pladser til nye ansøgere.
  3. Løn til alle praktikanter. AC-praktikanter, altså ulønnede universitetspraktikanter, optager utrolig mange praktikpladser i mediebranchen. Hvis AC-praktikanterne også havde krav på løn, ville de ikke underbyde journalistpraktikanter i samme stil som nu, og der ville ikke være den samme økonomiske gevinst ved at tage en praktikant, der ikke læste journalistik. Derfor skal AC-praktikanter også lønnes, så vi som journaliststuderende bliver konkurrencedygtige på vores eget felt.

Det handler ikke kun om orlov

Jeg anerkender ikke Josefines præmis om, at en tredjedel skal på orlov, og så må man bare acceptere det og få det bedste ud af det.

Men det er ikke kun tvungen orlov, der er grunden til, at manglen på praktikpladser er et så massivt problem. Jeg taler af personlig erfaring, når jeg siger, at det føles som et kæmpe nederlag ikke at få en praktikplads. At ville noget så meget, at man næsten ikke kan sætte ord på det, og så blive fravalgt alligevel, er usandsynligt nedern. Så kan vi ændre vores retorik nok så meget og sige til hinanden, at det er okay, og at glasset er halvt fyldt. Det ændrer bare ikke på følelsen af at være helt vildt utilstrækkelig og ubrugelig – for sådan havde jeg det i hvert fald. Det er ikke noget, som jeg ønsker eller vil acceptere, at en tredjedel af vores studerende skal igennem.

Så nej, jeg vil ikke – som Josefine ellers opfordrer til – ringe til min mor. Mit problem kan ikke løses ved at snakke med min mor om det. Mit problem er et problem for små 30 % af de journaliststuderende på RUC, SDU og DMJX. Jeg vil derimod ringe til Peter Bro, Danske Mediearbejdsgivere, Dansk Journalistforbund og alle de andre, der rent faktisk har mulighed for at løse vores problem. Vi skal ikke bare acceptere manglen på praktikpladser, for det er på ingen måde bæredygtigt – hverken for individet eller kollektivet.