Go’ morgen Fordom, jeg er træt af dig

Ida Wohlert. Illustration: Caroline Bjelke

Jeg er så træt af, at DR1’s måde at vække os TV-glade borgere op på, bliver betegnet som alt andet end journalistik, og at Aftenshowet er proppet i samme kasse. Ja, programmerne kaster ikke om sig med nyheder, men så kan de så meget andet. De kan underholde. Ikke på den måde, som vi griner af Blachman en fredag aften, men på en måde der også har substans og relevans.

 

 

Af Amalie Sofie Olsen

Engang sad jeg på højskole i Vallekilde i et lokale med en gruppe færdiguddannede journalister og spurgte ind til rejsen fra deres uddannelse, til hvor de sidder i dag. De fleste af de tilstedeværende i lokalet var skribenter hos Information og uddannede fra RUC. Jeg var sammen med nogle kammerater mødt op for at snakke med dem om, hvordan det er at være journalist.

Det var den lidt tørre, traditionelle journalisttype, der var størst repræsenteret i rummet.
De sad så pænt med deres polerede hinkeglasbriller, hvilket gav mig lyst til liiige at provokere lidt. Jeg sagde noget, som jeg vidste, ville skabe en reaktion.
»Jamen, jeg skal helt klart lave noget tv, for eksempel Aftenshowet«, svarede jeg kækt, da de spurgte mig, hvad mine fremtidsdrømme var.
Der blev stille, og de kiggede lidt overbærende på hinanden.
»Okay. Men hvad med sådan rigtig, seriøs journalistik?«

Der blev fnist i lokalet, rettet lidt på filosofbrillen og snakket videre om et nyt, mere intellektuelt emne. Jeg gik.

Reaktionen, når du fortæller, at du gerne vil arbejde inden for et tv-medie eller livsstilssektion, er oftest den samme: Stor skepsis og tvivlen på, hvor seriøs man egentlig er omkring journalistfaget.
Følgende udtalelser er bare få eksempler på, hvilke kommentarer jeg har mødt.

»Hvis du skal være journalist, skal du lave rigtig journalistik, og ikke være pauseklovn for en tv-kanal eller skrive for et dameblad.«

»Ja, det lyder meget fint, men i fremtiden kan du være sikker på, at tv-værtrollen og de lette jobs foran kameraet er overtaget af statister og skuespillere.«

Livsstil, kultur og hverdagsliv ses i dag i højere grad som værende ’let’ stof, som kan bruges i pauserne fra alt det seriøse, såsom Nyhederne og den traditionelle papiravis.
En form for underholdning, der ikke vægtes lige så højt som historier og indlæg fra Deadline og Politikens tunge debatsider.

At kalde Go’ morgen Danmark, Aftenshowet og andre tv-programmer, der tager udgangspunkt i hverdagslivet, for underholdningsmedier og leverandører af tamme journalistiske historier, som udfyldes af polerede værter. Det provokerer mig en smule.

Fordi! Denne her form for journalistik er mega vigtig! Ligeså vigtig som en historie om en politiker, der har snydt i skat eller en olieeksplosion i Dubai.
For selvom hverdagshistorien er let for ører og øjne at indtage, så er det altså det, som vi møder hver dag.

Det er historierne om Bente, der føler sig svigtet på arbejdet. Det nye madpakkeudstyr, når børnene skal starte i skole. Samtalen med Christopher om sit nye musikalbum. For mig at se, så er det ikke underholdning. Underholdning er noget, du vælger at sætte på en fredag aften. Det er stof, som kan køre lidt i baggrunden, mens du står og rører i gryderne og egentlig ikke rigtigt lytter efter, men bare fniser med en gang imellem, når Blachman siger noget upassende for 30. gang. Og det er hér, hvor de journalistiske programmer som Aftenshowet og Go’ morgen Danmark misforstås.

Det er ikke bare tamme historier, der har taget kort tid at forberede. De skal ikke ses på som værende underholdningsstof og ligegyldige. Det er derimod relevant og nødvendig journalistik for den enkelte beskuer. Specielt i en hverdag hvor man bliver stopfodret med negative nyheder og nyheder, der oftest handler om USA’s nye præsident, som har udtalt endnu en åndssvag bemærkning eller startet en politisk skandale, som bliver diskuteret i halvanden time af politikere, der gentager sig selv. Historier som i virkeligheden slet ikke kommer tæt på den almene dansker.

Jeg er i hvert fald ikke pinligt berørt over, men derimod stolt over at have hverdagshistorien og Aftenshowet som min journalistiske våde drøm.