Det velkendte “flaskehalsproblem”

Foto: Agnete Scheel

Af Centerleder Peter Bro

”Flaskehalsproblemet,” kalder jeg tidens store udfordring på landets journalistuddannelser. For, hvis arbejdsmarkedstallene og tilbagemeldingerne fra Dansk Journalistforbund holder stik, ja, så finder hovedparten af alle nyuddannede journalister ansættelse inden for relativ kort tid efter vores sædvanligvis ganske muntre dimissionsfest er afholdt.

Men hvor beskæftigelsestallene er fornuftige for tiden, så er tallene for studerende, der ikke kan finde praktikplads i første ansøgningsrunde det ikke. De senere år har mange studerende fra DMJX, RUC og også SDU måtte forlade Store Matchdag – dagen, hvor landets praktiksteder og praktikanter skal matches henover få timer – uden en kontrakt i inderlommen.

Det problem har mange årsager. For det første gælder, at mange studerende kan have et mere åbent sind i forhold til, hvad der er attråværdige praktikpladser. Flere praktiksteder er holdt op med at opslå praktik-stillinger, fordi studerende fra de tre uddannelser i for ringe grad orienterer sig mod alternative medier – og særligt, hvis de holder til på matrikler langt fra landets store byer.

For det andet gælder, at mange af de traditionelle medier, ikke mindst dagbladene, er udfordret på deres indtjening disse år. Når de skærer ned i staben af faste medarbejdere, så falder antallet af praktikanter naturligt nok også disse steder. Dette fald er desværre ikke blevet opvejet af de mange nye medier, som er skudt op i medielandskabet.

Det har over årene fået flere journaliststuderende til at lange hårdt ud efter flere af de nye medier, der ikke tager praktikanter. Et af disse medier, kan man læse i denne udgave af Lixen, har ligefrem mistet en studenterabonnent, og flere kan være på vej ud af abonnementskartoteket hos Zetland, hvis dette debatindlæg får den tiltænkte effekt blandt andre læsere af dette blad.

Men spørgsmålet er, om den nye tids medier, såsom Zetland, er skurken eller helten i dansk journalistik. Jeg hælder klart til det sidste, og kald mig gerne forblændet af knalddygtige tidligere studerende, hvis evner og engagement jeg stadig husker fra undervisningslokalerne, og hvis opstart af Zetland vi har nydt godt af på SDU i forhold til alverdens arrangementer.

Men vi har mere end nogensinde brug for opfindsomme formidlere, der tør tage den nye tids teknologier i anvendelse for at skabe nye journalistiske ideologier. Alt sammen for at sikre, at vi også i fremtiden har medier, som kan ansætte færdiguddannede journalister, så vi kan holde de gode beskæftigelsestal, og i øvrigt også fortsat arbejde for at gøre verden til et bedre sted at leve.

Problemet er dog, at praktiklønnen i dag er blevet så høj, at mange medieledere – også dem uden en sekscifret årsindtægt og frynsegoder til at dække alle andre behov – med rette eller urette oplever, at de ligeså godt kunne ansætte en færdiguddannet journalist som en praktikant. Hvis de skal holde udgifterne til medarbejdere op over for det journalistiske produktionsudbytte.

Selv branchens mest besindige og studenter-sindede mediechefer er derfor udfordret i denne tid, og det bliver ikke lettere af, at der er mange andre medie- og kommunikationsstudier i dette land, hvis studerende ikke skal have løn, når de er i praktik. Studerende inden for områder, såsom kommunikation, medievidenskab og dansk – trives derfor i mange redaktionslokaler disse år.

Mere end at pege fingre af mange af de nystartede – og økonomisk udfordrede – nye medier, som trods alt arbejder for at skabe fremtidens arbejdspladser, så handler det om, at parterne i dansk journalistik får lavet ordninger, der gør journalistpraktikanterne mere attråværdige. Dette gælder for både arbejdsgiver- og arbejdsmodtagersiden – og det gælder for os på uddannelserne.

Måske skal praktikanter have støtte med fra staten, så praktiklønningerne er mindre overvældende for nye medievirksomheder. Måske skal praktikanterne bare uddannes endnu bedre, så mediearbejdspladserne oplever, at de får endnu mere for lønmidlerne. Ja, måske skal fremtidens praktikant ikke så meget have gode lønninger som en passende bopæl nær praktikstedet og en solid dækning af leveomkostningerne. Mulighederne kan være mange, hvis vi bare tænker os om.

Journaliststuderende, der netop er startet på SDU, RUC og DMJX har mindre grund til at frygte for flaskehalsproblemet. For den pukkel af praktiksøgende, som gradvist er blevet opbygget henover de sidste år, forsvinder efter alt at dømme snart. Det gør puklen blandt andet, fordi DMJX nu vil forkorte praktiklængden fra 18 til 12 måneder, så den svarer til længden på RUC og DMJX.

Dertil kommer, at DMJX omlægger deres journalistuddannelse, så den minder mere om SDU´s i den forstand, at vores 12-måneders praktikperiode ligger på uddannelsens næstsidste semestre. Hos os har man kun et semester tilbage – det syvende – når man har afsluttet praktikken, hvor man tidligere på DMJX havde to semestre tilbage efter afsluttet praktik.

Vores erfaring har været, at dette ene semester letter studerendes overgang til arbejde, da de har færdighederne – og måske ikke mindst netværket – på plads efter praktikken. Når DMJX nu flytter praktikperioden betyder det også en engangsgevinst i praktiksystemet, da der vil være et semester i overgangen mellem DMJX´s to ordninger, hvor de slet ikke har nogle praktikanter.Dette overgangssemester vil der alene være studerende fra SDU og RUC – og så vil der naturligvis være nogle overliggere, som ikke fik praktiksteder den seneste gang. For nye studerende vil der med andre ord være nogle år, hvor flaskehalsproblemet næppe vil have den store betydning. Men problemet kan dukke op igen i en tid, hvor mediemarkedet gennemgår store forandringer.

Derfor er der også vigtigt, at vi ikke spilder de næste gode år for landets journalistpraktikanter. Vi skal have lavet ordninger, som gør, at nye vigtige spillere i fremtidens journalistik – såsom Zetland og andre af det 21. århundredes digitalt fødte medier – fortsat kan tage et ansvar for at bidrage til ikke blot udviklingen af nutidens journalistik, men også af fremtidens journalister.