Journalisters ego skygger for historien

IMG_5583CMYK

Af Amalie Christina Klitgaard

En journalist kan nogle gange blive så interessant, at dennes personlighed bliver lige så vigtig som historien, der skal fortælles. Hvis ikke vigtigere. Som når den norske journalist Hans-Wilhelm Steinfeld fjerner al opmærksomhed fra nyhedshistorien ved at komme med subjektive påstande om annekteringen af Krim. Eller når Martin Krasnik bliver en debatteret mediepersona på grund af sin selvbiografi ’Fucking Jøde’.

Adskillige tidligere tv-værter kan også nævnes som værende sande mediekendisser. Forskellen ligger dog i, at de ikke selv valgte det. I dag vælger flere journalister selv at springe ud af anonymitetsskabet og stille sig frem i søgelyset som personlig profil. Som
Peter Falktoft fra ’Monte Carlo’, der altid er parat med en rap replik. Et plus ved denne tendens er, at læseren lettere kan gennemskue en journalists motiver og subjektive holdninger.

Men journalisters selviscenesættelse risikerer at skygge for selve historien. I folderne på anonymitetens forklædning er der derimod mange fordele at finde.

Anonymitet lader selve historiens personer stå i et skarpere lys. Som når læseren ikke ænser navnet i venstre hjørne af avisen eller på hjemmesiden, men i stedet for læser ordene fra asylansøgeren fra Eritrea. Når talerøret bliver givet til offentligheden, som vi i demokratiets ånd arbejder for, og ikke til en journalist med sit eget opstillede syn på verden.

Samtidig kan anonymiteten også give os journalister et større albuerum. For hvis ingen ved, hvor skarp ens pen er, eller hvor lynintelligente replikker i et interview, man har, kan man også lettere finde kilder og få dem i tale. Jeg mener ikke medievante kilder, men de kilder, som gemmer sig derude.

Ananas i egen juice

Men anonymiteten er truet. At historien betyder mere end journalisten, er truet. Selviscenesættelse er efterhånden nødvendig for at kunne fastholde eller opnå en mulighed for at levere et journalistisk produkt. En tendens, som, efter min mening, ses tydeligt på journalistuddannelsen. I en tid, hvor aviserne lider, uddannes jeg og en stor del af mine medstuderende til arbejdsløshed, kommunikationsarbejde eller blot til at være en hjernedød produktionsenhed. Derved bliver behovet for at skille sig ud større.

Og halleluja. Så er det godt, at de sociale medier er lige ved tasterne, hvor man kan slå fast, hvor alvidende, velskrivende eller politisk korrekt, man er. Men ens 500 Facebook-venner, Instagram- og Twitter-følgere ser hver statusopdatering, kommentar og like. Og derved fordufter anonymiteten i spotlysets skær. Dermed har du allerede, måske uvidende, valgt at være meningsdanner og ikke objektiv journalist. Og hvis du gerne ville have været det sidste, vil jeg opfordre dig til at stoppe nu. For din neutralitet og troværdighed forplumres, når du skriver artikler om syriske flygtninge, men samtidig like’er enten Inger Støjberg eller Røde Kors’ udmeldinger.

Meningsdanner eller journalist

Enten er du meningsdanner eller anonym journalist. Enten sluger du dine holdninger og trækker i fåreklæder, eller også står du ved dem – altid.

Selvfølgelig er verden ikke sort/hvid, og de to roller kan overlappe hinanden. Blot tænk på den politiske debattør Martin Krasnik, der i 2014 blev Politikens ’Årets meningsdanner’. Han ser sig selv som journalist. Eller Clement Kjersgaard, der i 2013 fik Berlingskes journalist-pris. Han ser sig selv som meningsdanner. Og indirekte er alle os journalister selvfølgelig meningsdannere, da vi udvælger selektivt og vinkler, så bestemte dele af virkeligheden vises til offentligheden.

Men den anonyme journalistik. Den “objektive”. Det er den ypperste journalistik. Her kan læserne selv drage deres konklusioner ud fra nyheden og danne en mening. Ikke kopiere en holdning. Ikke vælge den ud fra, om de kan lide journalisten eller ej. For en journalist kan nogle gange blive så interessant, at dennes personlighed bliver lige så vigtig som historien, der skal fortælles. Hvis ikke vigtigere.

amalie.klitgaard@gmail.com

Illustration: Malte Jørstad