Nyhedssafari

Hop med på en tur gennem denne måned nyhedsjungle, hvor vi skal møde en række fødselarer og stifte bekendtskab med to helt nye arter indenfor mediebranchen.  

 

 

Af Karen Klærke

Vi starter med at sende flagranker og rutebilslagkage over grænsen, da det politiske ugeblad Der Spiegel fylder 70 år. Magasinet læses ugentligt af 17 millioner par øjne, og er et verdensflorerende ikon inden for undersøgende journalistik. Der Spiegel er dog kendt for at jogge frem og tilbage på grænsen for, hvad der bør bringes og ikke bringes. Netop derfor er det elsket og hadet af mange.

Se bare på den forsideillustration bladet bragte, efter Donald Trump blev indsat på den amerikanske trone. En illustration, der forestiller Donald Trump i færd med at halshugge Frihedsgudinden. For nogle bliver det en for stor afstandstagen til objektivitetsnormen, når Donald Trump sammenlignes med en ekstremist. Men for de 17 millioner par øjne er det måske i virkeligheden, den form for stillingtagen Der Spiegel har til de forskellige emner, som de har brug for. Her skal læserne ikke overveje, hvorvidt de bliver manipuleret med, fordi det i hver artikel bliver klart for læseren, hvilke holdninger Der Spiegel har.

Måske er det på tide, at man udvider sit Tysklandsperspektiv og forbinder det med mere end blot karrywurst og Fleggardhandel.

Formandsskab for DJ bliver genvalgt

Et tillykke bør også kastes efter Lars Werge og Tine Johansen, som er blevet genvalgt som formandskab for Dansk Journalistforbund. At makkerparret vandt, kommer dog ikke som det store chok, da ingen modkandidater stillede op overfor dem.

Nu bliver det lettere at finde kilder

Du kender det sikkert. Miljøeksperten du interviewede i sidste uge var kort og konkret, og nu mangler du igen en miljøekspert til en ny artikel. Eller måske står du og skal lave et indslag om en forsvunden kæmpesattelit, men hvor støver man lige en rumforsker op henne?
Svaret er ’Pluralisterne’. En nystartet gruppe af mennesker, der har besluttet sig for at komme medierne til undsætning. De er netop nu ved at oprette et slags digitalt kildebibliotek fyldt op med kildelister, der kun vil blive længere med tiden. Målet er at hjælpe journalister til at få en bredere kilderepræsentation i deres produkter, så de eksempelvis undgår at hive fat i den samme miljøekspert gang på gang, eller så de hurtigt kan slå navnet på en rumforsker op. Hvem ved, om Pluralisterne kan gå hen og blive det skjold, journalister kan forsvare sig med, når de kritiseres for at underrepræsentere en række samfunds- og minoritetsgrupper?

Ny lov mod reklamer

Det er ikke kun Pluralisterne, der er kommet journalistikken til undsætning i aprilmåned. I et forsøg på at undgå skjulte reklamer forklædt i journalistisk indhold har Folketinget vedtaget en ny markedsføringslov. Loven skærper reglerne for, hvornår journalister skal huske at stemple deres håndværk med et annonce-skilt, hvis de i deres journalistiske arbejde har omtalt en virksomheds produkt. Kort sagt vil det betyde, at medier, der omtaler produkter tilsendt fra virksomheder ud fra kommercielle hensyn, skal markere, at det er reklametekst. Det kan dog fremstå en smule flydende. For hvad har ikke en kommerciel hensigt? Og skal en filmanmeldelse så også stemples med et fedt reklametryk?

Tidligere BT-chef opretter bogforlag

114 dage. Så lang tid gik der fra, at Olav Skaaning Andersen blev fyret som chefredaktør på BT, til han nu kan meddele, at han stifter forlaget Momenta.

»Der er et marked og et behov for velskrevne journalistiske fortællinger i langt format,« siger Olav Skaaning Andersen til Journalisten i forbindelse med stiftelsen. Men det kan risikere at skabe problemer, når Momenta vil skabe journalistiske fortællinger skrevet af skønlitterære forfattere. Skønlitterære forfattere har nemlig ikke krav til research og dokumentation, hvilket strider mod fundamentet for det, mange af os forbinder med journalistiske fortællinger.