Medieforsker: Journalister kan bekæmpe falske nyheder ved at blotte deres holdninger

Illustration: Caroline Bjelke

Den rullende lavine af falske- og manipulerede nyheder kan bekæmpes ved, at journalisten lader sit håndværk afspejle det menneske og de holdninger, der ligger bag. Det mener medieforsker Mads Kæmsgaard Eberholst.

 

 

Af Karen Klærke

Det kan virke forvirrende. Vi kæmper for at producere journalistik, som vi har lært, at det skal produceres. Helst objektivt og upartisk, så det fremstår troværdigt. Og nu fortæller Mads Kæmsgaard Eberholst så, at journalister skal bekende kulør, hvis de skal undgå, at den journalistiske troværdighed bliver rullet over af falske og manipulerede nyheder.

»Vi ved sådan set godt allesammen, at det her med, at vi prøver at være pisse upartiske, det kan faktisk ikke lade sig gøre,« fortæller han.

Ifølge Eberholst er opskriften på giftmidlet mod manipuleret nyhedsstof derfor klar. Journalister skal stoppe med at male deres holdninger over med objektivitet og to-sider-af-samme-sag-proceduren.

For at forstå, hvad manipulerede nyheder egentlig er, så har afsenderen bag denne artikel kreeret et eksempel:

En journalist vil skrive en artikel om HPV-vaccinen og de piger, der har klaget over dens bivirkninger. Journalisten ved godt, at der er et enormt vidensgrundlag, som udtrykkeligt taler for, at unge piger får vaccinen. Journalisten ved også godt, at gruppen af vaccinemodstandere er minimal. Journalisten vælger alligevel i sin objektivitetsblindhed at basere sin artikel på en udtalelse fra henholdsvis en forsker, der taler for vaccinen, og en vaccinemodstander. Artiklen bliver efterfølgende udgivet hos et nyhedsmedie, hvor den i selskab med ostemadder og morgenkaffe bliver slugt af Hr Jensen. Hr. Jensen tror nu, at der er ligeså mange vaccinemodstandere, som der er vaccinefortalere, og han vælger derfor, at hans 12-årige pige ikke skal modtage vaccinen. Hr. Jensen er ubevidst blevet offer for manipulerede nyheder.

Hvis vi skal undgå at producere manipulerede nyheder til Hr. Jensen, så skal journalister ifølge Eberholst blotte sig for ham.

»Det er entydigt positivt, når journalister indarbejder, at de også er mennesker, og at mennesker har holdninger, og at de holdninger betyder noget, for de mennesker vi er,« fortæller han.

Derfor skal journalister gennem deres produkter gøre klart, hvorfra de står, og med hvilke briller de ser verden igennem. Han tilføjer, at det derefter er op til læserene at tage stilling til, hvorvidt de kan spejle sig i det eller ej.

Sundt træk for branchen

Netop det, at journalister viser gennemsigtighed, gør, at læserne slipper for at spekulere i, hvorvidt de er ofre for manipulation. Eberholst fortæller, at det ligefrem kan være et sundt træk for branchen, hvis journalister blotlægger deres perspektiv på forskellige emner.

»Større åbenhed omkring alle dele af produktionsprocessen gør, at man er mindre i tvivl om, hvad hensigten med historien er,« fortæller han.

Det kan fungere i praksis

Alle lamper, der kan lyse, lyser knaldrødt, når Eberholst præsenterer strategien om at give vores holdninger til kende. For risikerer vi så ikke, at folk udelukkende går efter de nyheder, der bekræfter dem i de holdninger, de i forvejen havde?

I et forsøg på at dæmme ned for de røde lamper, nævner han chefredaktør for Weekendavisen, Martin Krasnik. Han er et eksempel på, at det har en gavnlig effekt, når journalister bekender kulør.

»De fleste ved sgu godt, hvad han står for. Han er blevet chefredaktør for Weekendavisen. Mediets brugere læser avisen med nogle bestemte øjne. Her er man med til at bekende den her kulør, som er vigtig for brugerne,« fortæller Eberholst.

For ifølge ham er det ikke kun hos Weekendavisen og Martin Krasnik, at der hersker en gennemsigtighed i ståsted og verdenssyn, som fungerer i praksis.

»Vi ser, at holdningsstoffet begynder at fylde mere og mere også blandt de klassiske medier. Noget der ellers før har været forbeholdt ledere.«

En bevægelse, som er et resultat af, at journalister i højere grad begynder at tage stilling til, hvilke rolle de spiller i demokratiet samt hele diskussion om falske nyheder.

»Ideen om, at medierne i princippet er unbiased, og at journalisterne i princippet er unbiased, det er en meget vigtig diskussion at tage, og vi bevæger os derhen af,« afslutter Eberholst.

I de seneste år har man skubbet indtil flere problematikker i mediebranchen ind under begrebet »fake news«. Men vi bør i stedet opløse begrebet og adskille problemerne fra hinanden, hvis vi vil lavinen til livs. Vi kan ikke gøre noget ved de falske nyheder, der produceres af teenagebørn i tredjeverdenslande. Derimod kan vi gå til kamp mod de manipulerede nyheder, der opstår herhjemme. En kamp, som ifølge Eberholst kan vindes, hvis journalister producerer journalistik med åbne kort.