Med data kan løgn bekæmpes

Amy Webb holder oplæg ved NODA. Omtrent 250 mediefolk fra 14 forskellige lande deltog ved konferencen. Foto: Mathias Falkengaard

Medierne bør imødegå fake news og cherrypicking med datajournalistik. Det er en af konklusionerne fra NODA 17. Men det er for få journalister i stand til.

Af Mathias Falkengaard

Der er stille ved de aflange hvide borde, som går tværs gennem det høje, vidstrakte lokale. De fleste stole er optagede. Gæsterne har blikket rettet mod den sorte scene for enden af rummet. Her går en midaldrende mand og taler rungende ud mod sit publikum. Mange nikker. Flere slår eftertænksomme folder i ansigtet. De eneste afbrydelser i talestrømmen er oplægsholderens egne suk. På projektorlærredet bag ham står med store bogstaver: ”The 12,345th Presentation on Why Data Journalism Matters”.

Aron Pilhofer er den sidste taler ved Nordic Data Journalism Conference, der bliver afholdt på Radisson Blu HC Andersen Hotel i Odense. Han er formand for journalistisk innovation ved Temple University og tidligere ansvarlig for datajournalistik hos New York Times og The Guardian. I dag går han hårdt til sit publikum, der består af journalister, redaktører og andre mediefolk. Der bliver slet ikke gjort nok for datajournalistikken, mener han. Nogen steder.

”Den største grund til, at jeg står her og fortæller jer, at I skal satse på datajournalistik, er, at det er fremtidens journalistik,” siger Aron Pilhofer.

Værn mod fake news

Det budskab er der bred opbakning til ved NODA. Her mener mange deltagere, at noget af dét, datajournalistik kan, er at vinde brugernes tillid. Især i en tid hvor der er mange falske nyheder. Alastair Reid, der er chefredaktør hos engelske First Draft, giver et eksempel.

”Noget af det, jeg oftest ser falske nyheder om, er flygtningekrisen. Især når det kommer til, hvor meget kriminalitet flygtninge begår. Her burde medierne i højere grad bruge de officielle data, der er, som viser, hvor meget kriminalitet flygtninge rent faktisk begår, og så sætte det i forhold til dem, der er født i det pågældende land. Det er den slags vigtige historier, der kan laves med datajournalistik,” fortæller Alastair Reid.

Han har rejst verden rundt for at træne mediechefer i, hvordan de undgår at viderebringe fejlagtige informationer. Noget der særligt er en udfordring på den anden side af Atlanten, hvor Donald Trumps stab har introduceret begrebet ”alternative fakta” og ikke skyr cherrypicking.

”I USA udgiver de lige nu en database med en oversigt over, hvor meget kriminalitet immigranter begår hver eneste uge. Det er jo helt vanvittigt. Det er ikke falske nyheder, men det er at tage en lille mængde data ud af kontekst for at få det til at ligne et massivt problem. I de tilfælde er vi som medier nødt til at have data, der viser, hvordan helheden ser ud,” siger Alastair Reid.

Samme behov i Danmark

Og det er blevet lettere at finde den slags tal. IBM anslår, at 90 % af verdens data er blevet til de seneste to år. Spørger man den danske medieforsker Mads Kæmsgaard Eberholst, er det en del af løsningen på den journalistiske identitetskrise, de mange forskellige ”sandheder” skaber. Det gælder også for de danske medier.

”Vi lever i en tid, hvor ministerier slicer historier og giver forskellige medier forskellige vinkler på de samme rapporter, så de kan skrive historier med statistisk belæg, som er modstridende. Jyllands-Posten kan skrive, at der kommer flere indvandrere. Politiken kan skrive, at der kommer færre, og i samme rapport kan begge dele sådan set være sandt,” forklarer Mads Kæmsgaard Eberholst.

Datajournalistiks typiske trin

Evnerne mangler

Derfor er det fra hans synspunkt vigtigt, at journalister fremstiller data, der faktisk gør brugerne klogere. Problemet er bare, at mange journalister ikke kan finde ud af det, mener han.

”Journalister er ikke særlig talglade. De forstår ikke tal. De kommer fra humanistiske traditioner. Sproglige studentereksamener som oftest. Det skaber en række begrænsninger for, hvor langt man kan nå,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Alligevel tror han på, at det vil ændre sig med tiden. Behovet for god datajournalistik er simpelthen for stort. Desuden ser Mads Kæmsgaard Eberholst tendenser til, at flere journalister begynder at vise interesse for datajournalistikken.

”Der er et mismatch mellem, hvad mulighederne og hvad kompetencerne er lige nu, og det, tror jeg, vil udvikle sig stille og roligt,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

En nødvendighed

Tilbage i foredragssalen ser Aron Pilhofer ud til at have desillusioneret en del af gæsterne. Men det er også hans mening. For han har et budskab, der skal nå ud på redaktionerne. Der skal gøres plads til journalister, der ved, hvordan man skaber og formidler data. Og det skal ske, før det er for sent. Derfor lukker Aron Pilhofer konferencen med en pessimistisk note.

”I en nær fremtid, når aviserne er ved at lukke ned, vil folk kigge rundt efter personer, der ved, hvordan man bruger en computer. Men de vil ikke være der. Medmindre vi investerer lige nu.”