Poul Smidt: »Hele fagets troværdighed står og falder med, at vi ved, hvad vi skriver om«

Illustration: Caroline Bjelke.

Journalister kan blive mere troværdige, hvis de tilegner sig en høj faglig viden, mener journalisterne Poul Smidt og Lisbeth Knudsen.

 

Af Louise Olifent

Journalister mangler troværdighed hos danskerne. En analyse fra kommunikationsvirksomheden Radius viser, at journalisterne befinder sig i bunden af listen over faggrupper, når danskerne skal vurdere, hvor troværdige de er.

Danskerne mener især, at journalister er dårlige til at indrømme deres fejl, når de har truffet en forkert beslutning, men også, at det journalistiske håndværk ikke er så vigtigt for samfundet.

Ifølge dansk journalist og jurist Poul Smidt er journalistikken en essentiel del af at opretholde det danske demokrati.

»En troværdig presse er den simple forudsætning for, at et demokrati og folkestyrer fungerer. Journalister bidrager til demokratiet ved at fortælle om, hvad der foregår, og hvad der burde foregå og som en gang imellem kigger magthaverne efter i sømmene,« fortæller Poul Smidt.

Det er en forudsætning for at opretholde det danske demokrati, at journalister opretholder deres troværdighed, og det kan blandt andet gøres ved at stræbe efter en høj grad af faglighed.

Lisbeth Knudsen, der er erhvervsjournalist, direktør og chefredaktør for den danske medievirksomhed Mandag Morgen, skelner mellem to former for faglighed, som journalister bør stræbe efter at besidde: den journalistiske formidlingsfaglighed, håndværket og områdefagligheden, som er en indsigt i et bestemt stofområde.

»Det er vores opgave at have en høj grad af faglighed. Der er en stigende efterspørgsel på at kunne kombinere formidlingsfagligheden med en faglig indsigt i et bestemt område,« fortæller Lisbeth Knudsen.

Poul Smidt mener, at egenskaben hos journalister også er at kunne træffe beslutninger ved at have en faglig indsigt i stedet for at bruge sine følelser eller fornemmelse.

»God journalistik står som et modstykke til følelsesorienterede skriverier. Fagets troværdighed står og falder med, at man ved, hvad det er, man skriver om, og at man ikke hver dag anfægtes på grund af fejl og mangler i sine journalistiske produkter,« fortæller han.

Selv småfejl kan svække tilliden hos danskerne. Hvis journalisten ikke har helt styr på, hvad de skriver om, kan selv et forkert ordvalg afsløre en naivitet hos journalisten.

»At være i stand til at skelne mellem det rigtige og det forkerte er vejen til troværdig journalistik,« fortæller han.

Den gode samtalepartner

At journalister tilegner sig en høj grad af specialviden inden for et bestemt emne, gavner ikke kun samfundet, men også journalisten selv, mener Poul Smidt. Det er vigtigt for journalister at gøre sig selv til interessante samtalepartnere. Kilder vil helst tale med journalister, der har en bestemt indsigt i kildernes fagområde, har han erfaret efter mange år i branchen.

»Den kreds af kilder, jeg havde i det journalistiske miljø, de vidste, at jeg havde en juridisk uddannelse, så det var nemmere at få dem til at tage telefonen, når jeg ringede dem op, end det var for nogle af mine andre kollegaer. De vidste, at jeg havde lettere ved at forstå, hvad de talte om,« siger han.

»I samarbejdet med andre journalister er det også en fordel at have en specialviden. De gensidige forståelser og småsnakken mellem journalister, kan give journalisten størst udbytte ved selv at have noget at byde ind med. Det kan siges at være en form for byttehandel af analyser og kildebrug,« fortæller Poul Smidt.

Journalistuddannelserne er blevet bedre

De danske journalistuddannelser har skabt mange dygtige journalister, og det bliver de ved med ifølge Lisbeth Knudsen.

»Jeg synes at de tre uddannelser leverer en rigtig stor formidlingsfaglighed. Man får afprøvet rigtig mange kategorier af journalistikken.«

Der er endda sket en forbedring, siden hun selv blev uddannet fra journalisthøjskolen i 1975, tilføjer hun. Hun mener, at der i dag bliver skabt større indsigt i at bruge forskellige medieplatforme til forskellige typer af formidling.

Selvom de studerende vil tilegne sig journalistiske håndværkskundskaber på uddannelserne, erkender Lisbeth Knudsen, at det kan være problematisk at sikre, at de får tilegnet sig noget faglig viden inden for relevante stofområder.

»På den korte tid vi har de studerende på journalistuddannelserne, er det usikkert, om vi kan nå at give dem en faglighed, som handler om indsigt i bestemte områder. Derudover kan vi simpelthen ikke nå at give dem en grundviden om, hvordan for eksempel samfundsinstitutioner fungerer,« fortæller Lisbeth Knudsen.

Hun mener, at journalistuddannelserne på nogle vidensområder bliver nødt til at forudsætte, at de studerende allerede har en bestemt grundviden, før de begynder på uddannelsen. De kommer til at snuse til nogle forskellige emner og har mulighed for at få en dybere specialiseret viden, når de skal i praktik. Derudover må de studerende selv gøre en indsats for at tilegne sig specialviden.

»Det kræver, at man virkelig 100 procent interesserer sig for stofområdet, at man investerer sig selv og en masse tid på at blive klogere på et stofområde, og at man følger med udover det sædvanlige,« siger hun. Journalister bør gøre en aktiv indsats for at blive klogere – både for branchens skyld, men også for deres egen.