»En filmanmeldelse skal være en oplevelse i sig selv«

Per Juul Carlsen. Foto: Agnete Schlichtkrull, DR

Som vært for radioprogrammet Filmland på P1 anmelder Per Juul Carlsen film uge efter uge. Branchen har taget en snak med ham om, hvordan man bevarer nysgerrigheden for det hvide lærred, selvom man har anmeldt film i over 20 år.

 

 

Af Simon Taarnskov Aabech

»En filmanmeldelse skal ikke være en karakter. En filmanmeldelse må aldrig være en overskrift. En filmanmeldelse må aldrig være doven. Den må aldrig være forudsigelig. Den må aldrig gå den nemme vej. En filmanmeldelse skal have en sjæl, og den skal kunne føles. En filmanmeldelse skal være et værk og et selvstændigt væsen ligesom den film, roman eller kunstudstilling den forholder sig til.«

Sådan lyder det i Per Juul Carlsens anmeldelse af filmen ‘Manifest’ i radioprogrammet Filmland den 24. august 2017.

I filmen spiller den verdensberømte skuespillerinde Cate Blanchett hele 13 forskellige roller, hvor hun fremfører forskellige berømte kunstmanifester – for eksempel Lars Von Triers Dogme 95. Filmen er en speciel oplevelse, hvilket Per Juul Carlsen selv forsøger at gengive til lytteren.

»Jeg er den type anmelder, der godt kan lide at lege med sproget. Jeg forsøger at sende folk ud på en rejse. Normalt vil man forsøge at anmelde en film ud fra dens egne præmisser og trænge ind i filmen, inden man begynder at skrive, men jeg forsøger at gå en anden vej.«

Fra musik til film

Per Juul Carlsen er ikke som de andre filmanmeldere. Flertallet er uddannet i film- og medievidenskab. Carlsen søgte selv ind på Danmarks Journalisthøjskole tilbage i starten af 90’erne, men kom ikke igennem nåleøjet. Af andre omveje havnede han som musikanmelder hos Gaffa, hvor han fik en særlig lektion.

»Jeg læste engang en anmeldelse af en rockkoncert, hvor anmelderen forestillede sig, at han var i forsangerens øres sted. Der var en form for New Journalism som rockskribent tilbage i 1990-erne. Mange skribenter legede med formen, og det blev jeg meget inspireret af. At man kunne lave en form for litteratur ud af en anmeldelse. Jeg kunne godt lide tanken om at bryde rammerne og gå ud over det folk forventede.«

Netop det at bryde rammerne er en særlig prioritet for Juul Carlsen.

»For mig at se er det mangel på respekt, hvis man blot bruger en time på at skrive, om filmen er god eller ej. Jeg mener, at man skal gøre sig en anstrengelse. Jeg tror, at disse oplevelser bringer folk videre, og de kommer længere, end hvis de har læst en traditionel anmeldelse.«

Filmanmelderbranchen er hård og et væld af danske medier har anmeldere siddende, der gerne vil fortælle deres læsere og lyttere, hvorfor de skal se eller undgå en film.

»Hvis jeg havde gået på universitetet og lært om film, havde jeg gjort tingene på en anden måde. Der findes forskellige typer af anmeldere i Danmark. Christian Monggaard (Information, red.) er en slags fanjournalist, Kim Skotte (Politiken, red.) er stor forsvarer af den klassiske kultur, mens Bo Green Jensen (Weekendavisen, red.) er tidligere digter. Folk i denne branche har en forskellig baggrund.«

Eftersøgning: originalitet!

Efter mange år som anmelder kan det være udfordrende at opfinde den dybe tallerken.

»Efter 20 år som anmelder kan jeg godt mærke, at det bliver sværere ikke at gentage sig selv. Som anmelder kan man komme i et dilemma, fordi man kan føle, at man har set den samme film 100 gange før. For eksempel hvis jeg skal se en dansk film. I øjeblikket er der en enorm angst for at lave originale film. Filmdistributørerne tager de sikre valg.«

Hvis man går ind på kino.dk og sammenligner, hvilke film anmelderne er faldet i svime over i forhold til den generelle biografgænger, kan man se en stor forskel i, hvilke film der er populære.

Typisk vil brugerne være glade for de store blockbustere, mens anmelderne falder mere for de kunstneriske film, der typisk ikke sælger det samme antal billetter. Per Juul Carlsen kan godt genkende tendensen og erkender, at man som anmelder er i et dilemma.

»Som anmelder sidder man og ser et væld af film. Der er så mange forskellige holdninger til, hvad film skal kunne. Når der kommer en ny film med et helt andet filmsprog, end man er vant til, kan det være svært for dem, der blot ser 3-4 film i biografen om året, at forstå, hvad vi anmeldere mener. Nogle gange kan folk mene, at vi bliver for nørdede. Der er ikke så meget, man kan gøre ved det.«

Et nemt job?

I det hele taget kan det være svært at forholde sig til, hvad en filmanmelder laver. For de skal jo bare se film, ikke sandt?

Helt så nemt er det ikke. En typisk arbejdsdag for Carlsen starter klokken fem om morgenen, hvor han skal færdiggøre en anmeldelse. Derefter skal konen og ungerne sendes på arbejde og i skole, hvor han derefter skal se en film og gøre klar til flere interviews.

»Det kan virke nemt at anmelde film, men for at kunne nå at sætte sig ind i en film og lave en ordentlig anmeldelse, skal man bruge meget tid. Det kræver en masse at udfordre sig selv og lytterne uge efter uge. Man bliver slidt ned over at finde nye vinkler år efter år. Derfor mener jeg, at der er kvaliteter i mit arbejde, som er på samme niveau som i traditionel journalistik.«