Journaliststuderende fra SDU Niels Krogsgård (t.h.) møder familie og vennen Henrik Fallesen i Kastrup Lufthavn efter seks dage i fængsel i Iran. Foto: Nils Meilvang, Berlingske Tidende

De danske medier tænkte kun på salgstal og antallet af museklik frem for Niels Krogsgårds sikkerhed, da de skrev om den fængslede journaliststuderende i Iran. Sådan lyder kritikken fra en medieforsker. Men Ekstra Bladet mener, at medierne har gjort Niels Krogsgård en tjeneste.

Af Kristoffer Kræn, Leonora Beck og Johan Bertil Winther

SVIGT. Dagen efter Niels Krogsgård blev fængslet i Iran, trykte de danske medier historien om den tilfangetagne journaliststuderende. Men medierne skulle have overvejet, hvad de slyngede ud i offentligheden. Informationerne om Niels Krogsgård kunne nemlig skade hans sag i Iran, mener medieforsker Per Jauert fra Århus Universitet.

»Den danske presse har i det her tilfælde reageret meget uhensigtsmæssigt, fordi den jo ikke har tænkt på Niels Krogsgårds sikkerhed,« siger han.

Per Jauert fortæller, at det har udsat Niels Krogsgård for en stor risiko:

»Det er oplagt, at i det øjeblik der står noget i de danske medier, om at han har arbejdet undercover som journalist på turistvisum, så opstår der en sikkerhedsrisiko for journalisten. For det er ulovligt i Iran.«

Ifølge Per Jauert vandt konflikt og sensation over lysten til at gå dybere ned i sagen og tænke sig om.

»Det er en historie, der er behandlet rutinemæssigt som enhver anden nyhedshistorie fra pressen. Og det er betænkeligt. Derfor bør den her sag give tid til eftertanke hos den danske presse, og den giver god grund til meget røde ører hos mediehusene,« fortæller han.

Medier i selvsving

Charlotte Slente, der er chef for Udenrigsministeriets Borgerservice, har håndteret sagen for ministeriet. Hun var i kontakt med de fleste store danske medier, mens Niels Krogsgård sad fængslet i Iran, fordi medierne ringede til Udenrigsministeriet for at høre sidste nyt. Og i størstedelen af samtalerne forklarede hun journalisterne, at de skulle overveje, hvad de trykte, fordi det kunne få konsekvenser for Niels Krogsgård.

»Niels Krogsgård er ikke et enkeltstående tilfælde. Men i den her sag, var der en ekstraordinært stor medieinteresse – og hvis medierne spekulerer, er det sjældent til gavn for de personer, vi prøver at hjælpe,« siger Charlotte Slente.

Udenrigschefen oplever ikke, at medierne altid tager hensyn til de følsomme sager:

»Det virker, som om medierne ikke altid er bevidste om, at den danske medievirkelighed er del af en globaliseret verden. Når man skriver noget i Danmark, kan det nemt blive oversat og brugt over hele verden.«

Da Niels Krogsgård blev sat bag iranske tremmer, forhørte myndighederne sig i starten om hans syn på USA og på den iranske regeringsleder Mahmoud Ahmadinejad. Han havde fortalt dem, han var antropologistuderende, fordi det var ulovligt som journalist at rejse ind i landet med et turistvisum.

Men i løbet af ugen kunne Niels Krogsgård mærke, at de iranske myndigheder vidste mere og mere om ham:

»De vidste, at jeg er journalist, men de ville have mig til at sige det. De ville have mig til at afsløre mine kilder. Og de spurgte mig blandt andet, om jeg er medlem af Dansk Journalistforbund,« fortæller han.

På det tidspunkt kunne Niels Krogsgård regne ud, at historien om ham var kommet ud til de danske medier. Og at de iranske myndigheder fulgte med i nyhedsstrømmen.

Falbert: Offentlighed gavner

Et af de medier, der offentliggjorde en bunke nyheder om den tilfangetagne Niels Krogsgård, var Ekstra Bladet. Men avisens chefredaktør Bent Falbert glider af på kritikken. Han mener i stedet, at medierne gjorde den journaliststuderende en tjeneste.

»Jeg tror, at kendskab til en anholdelse beskytter Niels Krogsgård. Så længe anholdelsen er hemmelig, kan de gøre med ham, hvad de vil bag lukkede døre. Offentlighed lægger pres på magthavere. Jo mere offentlighed, jo bedre. Medierne bevirkede også, at ambassadøren gik i aktion. Jeg tror på, at offentlighed er en beskyttelse i sådan nogle situationer,« fortæller Bent Falbert og tilføjer:

»Der er altid en kontormand et eller andet sted, der mener, at vi skulle gøre noget andet. Og det er jeg sådan set ret ligeglad med.«

Berlingske tog hensyn

Heller ikke Berlingske Tidende tager kritikken til sig. Avisen har ifølge ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsen bevidst holdt sig fra at jagte sensationen.

»Vi har faktisk forsøgt at beskytte Niels så meget, som vi kunne, mens han sad fanget. Derfor har vi ikke på nogen måde gået i detaljer med hans planer, og vi overvejede meget nøje det portræt, vi bragte. Men det handler jo om personligheden Niels Krogsgård og afslører ikke nogen hemmeligheder om, hvad han lavede i Iran,« siger hun.

Dagen før Niels Krogsgård blev fængslet i Iran, kontaktede han Berlingske Tidendes udlandsredaktør for at dække demonstrationerne den følgende dag for avisen. Da den studerende forsvandt, ringede Lisbeth Knudsen derfor til udenrigsmini-steriet og Dansk Journalistforbund og fortalte dem om kontakten for at hjælpe med at finde Niels Krogsgård.

»Men den kontakt offentliggjorde vi faktisk ikke, og det viser igen, at vi har været meget opmærksomme på Niels’ sikkerhed i den her sag,« siger chefredaktøren.

Norge tav om kidnapning

I Norge blev en journalist taget til fange i Afghanistan af Taleban den fjerde november – præcis samme dag, som Niels Krogsgård blev arresteret. Men de norske medier valgte ikke at trykke noget om den forsvundne journalist, før han var i sikkerhed.

Espen Egil Hansen, som er ansvarshavende chefredaktør på Norges største avis, Verdens Gang, besluttede, at det var det rigtige at gøre. Han mente, at en offentliggørelse ville øge sandsynligheden for, at noget skulle ske med journalisten.

»Der er to hensyn, der står op med hinanden. Vi har en kontrakt med vores læsere og en informationspligt, men vi har også en ansvarspligt. Vi må til enhver tid også vurdere konsekvenserne af, hvad vi publicerer. Det er en vigtig del af hele presse-etikken,« siger han.

Opmærksomhed en fordel

Men den norske og den danske sag adskiller sig meget fra hinanden, mener Espen Egil Hansen. Ifølge ham var al opmærksomheden omkring den danske sag måske en fordel for Niels Krogsgård.

»Jeg tror, at det nogle gange ville være i den kidnappede persons interesse, at der er et internationalt pres. Specielt, når det er myndighederne, der har arresteret journalisten. Men i forhold til en terrororganisation er det noget andet. Terrororga- nisationerne, der kidnapper folk, vil gerne have nyheder i medierne. Det hører med til terrorisme. De vil lave store overskrifter,« siger Espen Egil Hansen.

Han understreger dog, at han ikke kender meget til sagen med Niels Krogsgård.