Journalistens begrænsninger skal frem i lyset. Det er ikke tydeligt nok, hvor nyhederne kommer fra, mener Mark Ørsten fra Roskilde Universitet, der er ekspert i medier og krige. Korrespondent på TV2 Rasmus Tantholdt kalder kritikken for useriøs.

Af Natasha Nomathemba Dyasi

TRANSPARENS. »Journalister i krig skal være bedre til at varedeklarere den journalistik, de laver. Det er ikke tydeligt nok, hvor journalisterne har deres nyheder fra«.

Det mener lektor Mark Ørsten fra Roskilde Universitet, der er ekspert i medier og krige. Han mener, at den udsendte journalist skal gøre opmærksom på sine egne begræns-ninger.

»Journalisten skal fortælle, hvor han har sine oplysninger fra, og de skjulte aftaler skal lægges frem. Det ville give en mere ærlig journalistik,« siger Mark Ørsten.

Han er klar over, at det kan virke lidt kluntet på TV, men mener, at ærligheden er vigtigere. Mark Ørsten kritiserer især de journalister, der sover, spiser og bliver beskyttet af for eksempel danske soldater. Også kaldet embedded journalistik. Han mener, at det sjældent fremgår tydeligt nok i historien, når journalisten er embedded og omtaler det som Rasmus Tantholdt-journalistik.

»Der er meget lidt fokus på, at han er embedded, når han præsenterer sine historier,« siger Mark Ørsten.

Useriøs kritik

Rasmus Tantholdt tager ikke kritikken seriøst. Han mener, at det er en typisk påstand, der tyder på et mang-lende kendskab til de produkter, som korrespondenterne leverer.

»For det første er det ekstremt sjældent, at jeg er embedded. Der er mange eksperter, der tror, at jeg er det hele tiden. For det andet fortæller jeg altid, hvor jeg har mine oplysninger fra,« siger han og fortsætter:

»Hvis jeg siger, at et bestemt antal talebanere er blevet dræbt, så siger jeg altid, hvem jeg har det fra, for eksempel Forsvaret. Hvis parterne siger forskellige tal, så siger jeg dem begges,« siger han.

Spild af tid

Rasmus Tantholdt erkender, at krigs-journalistikken altid er et udvalgt billede af virkeligheden, og han medgiver også, at blandt andet sikkerheden begrænser hans journalistik. Men målet er at finde et godt udgangspunkt for det mest realistiske billede af krigen.

»Jeg kan ikke tage ud og tale med Taleban, det tør jeg ikke. Så det kan være svært at høre den anden part i sagen, men så gør vi det, at vi finder personer, der har sympati for Taleban i stedet,« siger han.

Alligevel synes han ikke, at det er journalistens ansvar at forklare, hvorfor de taler med hvem hele tiden.

»Jeg synes ikke, det er seriøst, at jeg skal gå ud og sige hver gang, at jeg er begrænset på den ene eller den anden måde. Den kritik er for letkøbt,« siger Rasmus Tantholdt og fortsætter:

»Jeg vil ikke spilde seernes tid med at fortælle, om jeg har vagter med eller ej, hvis det ikke er væsentligt for seerne at vide,« siger han.

Rasmus Tantholdt er lettere irri-teret på forskere og eksperter, der udtaler sig om journalister i krig og vil gerne invitere dem med ud, så de kan se, hvordan det i virkeligheden foregår.