Lixen.dk

Per Knudsens afskedssalut

01. december, 2009  |  Uddannelse | 

Foto: Johan Bertin Winther

Foto: Johan Bertin Winther


Per Knudsen er fratrådt sin stilling som centerleder. Den 10. november gjorde han opmærksom på sin afgang i en mail til de studerende, og siden har kursen på rygtebørsen været høj. Den nu tidligere centerleder har ikke ønsket at lade sig interviewe til Lixen, men han har sendt os en mail.

Af Johan Bertil Winther

»Jeg forstår og respekterer fuldt ud, at I som studerende gerne vil have en uddybende forklaring fra mig. Derfor beklager og undskylder jeg også, at jeg ikke kan imødekomme dette ønske.
Når jeg takker nej til at give et interview til Lixen, skyldes det en principiel indstilling fra min side. Som centerleder har jeg bestræbt mig på altid at stille mig til rådighed og forholde mig til ethvert spørgsmål vedrørende Center for Journalistik. Nu, hvor jeg er fratrådt, har jeg til gengæld den lige så principielle indstilling, at jeg ikke udtaler mig om forholdene på min tidligere arbejdsplads.
Det er nu op til andre at forholde sig til universitetets organisation, ledelsesforhold, intriger og hvad der ellers måtte være af problemer.
Hvad mig selv angår, kan jeg derfor kun gentage, at mit ønske om i større omfang at gøre brug af mit journalistiske engagement har vist sig uforeneligt med en stilling, hvor tyngdepunktet ønskes lagt på arbejdsopgaver af driftsmæssig og administrativ karakter.
Personligt vil jeg nu bruge al min energi på at se fremad. Men jeg vil gerne sige jer studerende tak for et godt samarbejde. Det har været en fornøjelse. Held og lykke med jeres videre uddannelse.«
Sådan skriver Per Knudsen i en mail.

Skriv kommentar