Vinder af Cavling 2010. Foto: Agnete Schlichtkrull

Alle kan vinde en Cavling. Det handler ikke om arbejdsbetingelser, men om journalistens engagement, initiativ og vilje til at fortælle en bestemt historie. Det mener Carsten Ingemann, formand for Cavling-komitéen. Jesper Tynell mener, at fleksibilitet og gode kollegaer er afgørende.

Af Natasha Nomathemba Dyasi

ARBEJDSVILKÅR. »Der er ingen gode rammer for at vinde en Cavling, det er kun dig selv, der kan gøre arbejdet,« siger Carsten Ingemann, formand for Cavling-komitéen.

Han mener ikke, at det gør nogen forskel, om du får meget eller lidt tid på din arbejdsplads, eller om du arbejder på det ene eller det andet medie.

»Du kan ikke bruge arbejdsbetingelserne som undskyldning. Hvis engagementet er der, så kan du vinde en Cavling,« fortsætter han.

Jesper Tynell, der tog Cavlingprisen 2009, mener derimod, at gode arbejdsbetingelser er helt nødvendige for at vinde en Cavling.

»Vi er fagmedarbejdere på vores program, og det giver os lov til at blive i sporet. Det er som med en ketchupflaske. Det skal være i orden at gå tre dage i træk, hvor der ikke kommer noget og så pludselig på tredjedagen, så kommer der en hel masse,« siger Jesper Tynell, der arbejder på P1 Orientering.

Ingen daglige deadlines

Jesper Tynell er godt klar over, at det ikke er almindeligt med ingen faste deadlines, men han mener, at det er vigtigt med plads.

» Jeg kender ikke til andet, men  jeg synes også, det er væsentligt,« siger han.

Og selvom Jesper Tynell ikke altid er presset af daglige deadlines, så laver han lige så meget som andre radiojournalister.

»Mine historier er ikke altid grydeklar, de skal lige simre et par dage, men i sidste ende  har jeg mange flere minutter, end jeg skal, de kommer bare ikke lige på klokkeslaget,« siger han.

Uden de daglige deadlines er han også nødt til at tage natten til hjælp. Det er ikke ualmindeligt, at han har en ordentlig bunke aktindsigt bag på cyklen på vej hjem fra arbejde.

»Hvis man skal gide at grave, så skal man være optaget af substansen,« siger Jesper Tynell.

Journalist på fuldtid

Ifølge Carsten Ingemann er det netop dét, god journalistik handler om. Den kan ikke puttes ind i en almindelig arbejdsdag, der går fra 9-16, journalisten skal være drevet af engagement. Han mener, at den journalist, der begrænser sig af arbejdstider, er med til at begrænse sig selv.

»Der er selvfølgelig nogen, der vil påstå, at arbejdstider er en begrænsning, men det er en undskyldning for egen formåen,« siger Carsten Ingemann.

Han håber, at der er en masse journalister, der brænder for at lave historierne uanset arbejdstider.

»Det er ligesom den gamle 13-skala. Det krævede, at man ydede noget særligt og lavede et stykke arbejde, som ikke var forventet af dig, før du fik 13. Det særlige engagement og den særlige vilje, det giver en Cavling,« siger Carsten Ingemann.

Pisse gode kollegaer

Jesper Tynell fremhæver også sine kollegaer, selvom de aldrig arbejder direkte sammen.

»Dét at være omgivet af gamle, kloge mænd, der kan huske rigtig mange ting, og som man kan diskutere med. Det er guld værd,« siger han.

Kollegerne bliver brugt, når han har lavet så mange indslag på en historie, at han begynder at overveje, om det overhovedet er interessant længere. Han mener, at gode kollegaer også er en del af arbejdsbetingelserne.

»Hvis jeg en dag skulle søge nyt job, så ville jeg gå højt op i, at dervar kolleger med indsigt,« siger han.