»Den gode idé vinder« Foto: Kristine Sofie Bugbee

Fem journalistiske arbejdspladser. Fem praktikanter. Lixen har været rundt på forskellige medier for at finde ud af, hvordan det går med de studerende ude i virkeligheden.

Af Kristine Sofie Bugbee & Minna Camara

Trine Birk

Praktikant på Berlingske Tidende

Trine Birk brugte sine første seks måneder på Berlingske Tidendes livsstilssektion. Nu er hun havnet på nærredaktinen, hvor tempoet er skruet op. SDU’eren kan godt lide, at man bliver hørt som praktikant. Det handler ikke om, hvor længe du har været ansat, men om hvor god din historie er. Den gode idé vinder altid.

Hvordan vil du beskrive din praktikplads?

Berlingske Tidende er midt i en fornyelsesproces, og det hele skal være kreativt. Det synes jeg, er meget fedt. At de sådan opfordrer os til at tænke i nye fortælleformer. Vi har lige haft en innovationsdag, hvor vi blev delt op i grupper, og man skulle finde på alle mulige ideer til, hvordan firmaet kan udvikle sig. Her er meget den der iværksætterånd, hvor alt er muligt, og det var også noget af det, jeg tændte på til åbent-hus.

Hvorfor valgte du Berlingske Tidende som praktikplads?

Jeg kendte flere, der var her i forvejen, og de var meget glade for at være her. Derfor vidste jeg, at jeg helt sikkert ville befinde mig godt her. Men det blev også bare bekræftet til åbent-hus, hvor alle de ting de sagde, var noget jeg kunne sætte en vinge ved. Jeg er vild med, at de gerne vil have, at folk er ambitiøse, men også det med at det er den gode idé, der vinder, og at man får lov til at lave de samme ting som de fastansatte.

Hvad er det første du gør, når du møder på arbejde?

Det forventes, at jeg læser avisen hver dag, så det gør jeg. Derefter tjekker jeg min e-mail for at se, om jeg har fået nogle reaktioner på mine historier, og så går jeg på nettet for at få ideer til nye historier, som jeg kan fremlægge på det daglige redaktionsmøde. Jeg møder typisk et kvarter før tid for at nå det hele før morgenmødet.

Hvor meget indflydelse har du?

Jeg synes, at vi praktikanter har ret meget indflydelse. Det gælder bare om selv at komme først. Hvis du har en idé, der er bedre end de andres, så får du også lov til at lave den. Hvis redaktøren til gengæld har en historie, der skal afsættes, som er bedre end din, så må du lave den – der er en politik om, at man ikke siger nej til at lave en historie, man bliver bedt om at skrive.

»Der er højt til loftet hos DR« Foto: Kristine Sofie Bugbee

Anders Lindemann

Praktikant på DR Nyheder

Anders Lindemann drømte om en praktikplads på DR, allerede før han begyndte på sin uddannelse. Nu står den tv-gale SDU’er midt i drømmen. Han er netop blevet færdig med at producere nyheder til danskernes fladskærme, og nu er turen kommet til Radioavisen.

Hvordan vil du beskrive din praktikplads?

Der er højt til loftet, både bogstaveligt talt og i overført forstand. Jeg har hørt mange myter om DR, og det der er sandt, er, at det er svært at komme på DR, men det er ikke svært at være på DR. Det er simpelthen, fordi DR er meget hypet som praktiksted, og det gør, at der er mange, der søger det. Men det betyder også, at der er mange, der på forhånd bliver skræmt væk. De tænker, at når der er mange ansøgere, så må det være meget svært. Men DR er ikke sværere end andre steder, det handler bare om, at man skal ville det noget mere, fordi der er flere, der søger det.

Hvorfor valgte du DR?

Fordi jeg tror, at aviser er ved at uddø, og at tv stadig er ved at vokse. Og så er det, uanset om jeg vil skrive, eller jeg vil lave tv eller radio bagefter, en fordel at have været et sted, der er flermedielt. Jeg vil anbefale alle at søge praktik på et elektronisk medie. Jeg tror, det er et plus.

Hvordan har DR som praktiksted levet op til dine forventninger?

DR har levet op til alt, hvad jeg forventede. Det er en stor praktikplads, men hvis du har problemer, så kan du altid komme og spørge. Hvis du til gengæld er den type, der forventer at blive holdt i hånden hele vejen igennem, så skal du ikke søge DR. Men jeg vil gerne understrege, hvis du beder om hjælp, så får du også hjælp.

Hvor meget indflydelse har du?

På DR er det kun historien, der sætter grænser. Så hvis jeg har en fed idé, så rydder de toppen for den. Så er det ligegyldigt, om du er praktikant eller fastansat journalist. Din indflydelse afhænger af din historie. Et godt eksempel på det er, at jeg to gange har fået bragt historier i 21 Søndag, fordi jeg turde præsentere mine ideer for dem, selvom jeg ikke er praktikant hos dem.

»Det bedste er at være i kontakt med menneske« Foto: Kristine Sofie Bugbee

Mette Granzau

Praktikant på Go’ morgen Danmark/Go’ aften Danmark (Nordisk Film)

Mette Granzau er praktikant fra tv- og medietilrettelægger-uddannelsen på DMJH. Hver dag finder hendes historier vej til Hovedbanegården i København, hvor værterne interviewer de kilder, hun har skaffet og stiller de spørgsmål, hun har forberedt.

Hvad laver man som praktikant på Go’ morgen Danmark/Go’ aften Danmark?

Man laver historierne til værterne. Det vil sige, at man kommer om morgenen til et redaktionsmøde, hvor alle fremlægger ideer og taler om, hvad der er sket. Så bliver historierne delt ud, og næste skridt er, at man finder ud af, hvem man skal tale med. Jeg finder vinklen, researcher, forinterviewer og skriver spørgsmål til værterne.

Hvordan vil du beskrive din praktikplads?

Jeg er rigtig glad for min praktikplads. Jeg synes for det første, at det er nogle søde mennesker, der er her. Og man føler et eller andet sted, at man er vigtig – eller at man laver noget vigtigt. Hvis jeg ikke laver det, jeg skal, så er der syv minutters sort skærm i fjernsynet. Altså, det ville der selvfølgelig ikke være, men man har ret meget ansvar. Du bliver ikke bare sat til et eller andet, som enhver idiot kunne lave.

Hvad er det bedste og værste ved din praktikplads?

Det bedste er at være i kontakt med mennesker. Jeg kan godt lide, at man snakker med mange forskellige typer. Og man får lov til at være nysgerrig på mange ting. Det knap så fede er, at alt det gode, der er ved, at man snakker med mange mennesker, også giver en øv-følelse over, at man ikke får lov til at møde dem i deres miljø. Det kan jeg godt savne lidt.

Hvad er forskellen på at være studerende og praktikant?

Generelt er det ikke svært at finde at finde en case. Det betyder meget at have Go’ morgen Danmark/Go’ aften Danmarks navn i ryggen, når man ringer. Og generelt tror jeg også, at det hænger sammen med, at vi har et ret godt ry. Vi hænger jo ikke folk ud på nogen måde. Når man ringer herfra, så ved folk, hvem de taler med, og hvad det handler om.

»Så hvis du kommer her og tror, du skal lave smoking gun-journalistik, så sker det ikke« Foto: Kristine Sofie Bugbee

Kristian Aaskov

Praktikant på Altinget

Kristian Aaskovs arbejdsplads er ud over det sædvanlige. Selvom hans kontor er småt, så er udsigten næppe til sammenligning, og menneskerne, der omgiver ham, er nogle af Danmarks mest kendte. Den 24-årige SDU’er er vild med sit praktiksted på Christiansborg, selvom han kalder sit stofområde for en smule usexet.

Hvordan vil du beskrive din praktikplads?

Den er meget fagspecifik. Hvor man på DR kommer igennem radio, tv og web, så prøver jeg kun én ting inden for et bestemt fagfelt her. Og det gør, at jeg kommer ud med et netværk. Nogle praktikanter ringer til mange forskellige, men jeg ringer meget til de samme kilder. På den måde får jeg et forhold til dem – jeg møder dem til konferencer, får deres visitkort, og de ringer også til mig indimellem med en god idé.

Hvor klog skal man være for at komme i praktik på Altinget?

Det er bærende nødvendigt, at man har en interesse for indenrigspolitik, det er klart. Altinget er et fagblad på nettet, så hvis du kommer her og tror, at du skal lave smoking gun-journalistik og fælde en minister, så sker det ikke her. Det er fagtung journalistik – også nogle gange kedeligt, men det er det, vores læsere synes, er skide spændende. Du skal altså have en grundlæggende politisk interesse.

Hvorfor valgte du Altinget som praktiksted?

Fordi det er Christiansborg, og fordi det er politik. Og jeg havde en grundlæggende politisk interesse. Men også fordi det er et netmedie. Jeg håber på, at dette praktiksted kan være med til at give mig nogle muligheder efterfølgende. Når jeg er færdig her, så er jeg nok nærmere politisk journalist. Og det håber jeg, kan være med til at give mig en profil og føre mig i den retning, som jeg gerne vil som journalist.

Hvad har overrasket dig ved dit praktiksted?

Jeg er blevet overrasket over, hvor nørdet det er, og hvor fagligspecifikt det er. Det er sgu svært andet. Men det skal man lære at acceptere. Altinget er et fagblad, og det skal man have med i sin betragtning, hvis man vælger at søge her. Man skal have lyst til at gå i dybden, man skal have lyst til faglighed, man skal have lyst til at stille spørgsmål til ting, som ingen andre stiller spørgsmålstegn ved.

»Man skal være benhård« Foto: Kristine Sofie Bugbee

Nikolaj Bonde

Praktikant på Se og Hør

Nikolaj Bonde havde regnet med at få en praktikplads på et sportsmedie. Han kom i stedet hjem med en underskrevet Se og Hør-kontrakt, og det er han lykkelig for i dag.

Hvordan vil du beskrive din praktikplads?

Se og Hør er et fantastisk sted at være. Her er meget åbent, og folk er helt vildt søde. Jeg kunne ikke forestille mig et bedre praktiksted, men man skal også være en særlig type for at være her. Man skal nok ikke være for seriøs i sin tilgang til journalistikken – til gengæld skal man være benhård, da arbejdet ofte kan være grænseoverskridende.

Hvad var dine forventninger til Se og Hør som praktiksted, inden du startede?

Farvet af det snobberi, som er på SDU omkring sådan et praktiksted, så havde jeg ikke de store forventninger. Jeg havde også en følelse af, at det ikke lige var toppen af poppen, da jeg underskrev kontrakten, men jeg har siden fundet ud af, at jeg er kommet det absolut bedste sted hen. Også i forhold til, hvad jeg har hørt fra andre praktikanter, men det er også fordi, at jeg passer så godt ind. Jeg er blevet vild med den her genre.

Hvilken situation har gjort størst indtryk på dig, siden du startede på Se og Hør?

Jeg har netop lavet en historie om Talent ’09-deltageren Michael Bjørnson, der kom på forsiden. Det er nok min største historie indtil nu. Netop fordi jeg gik så tæt på, at manden sad og tudede i telefonen – det er lidt hårdt at høre en voksen mand græde på den måde. Det gjorde han, fordi jeg gav ham en halv time til at fortælle om sin utroskab til sin kone, før jeg ville ringe til hende for at få en kommentar. Det har været vildt på mange måder at dække den historie.

Er Se og Hør et sted, du vil ansættes, når du er færdiguddannet?

Hvad tror du selv? Ja! Jeg kunne ikke forestille mig noget andet.

Har du et godt råd til de kommende praktikanter?

Selvom man er praktikant, så kan man sagtens lave en forside. Her bliver praktikanterne i hvert fald ikke set ned på. Man er på linje med de andre, og det skal man vide.