Da Journalisten.dk plagierede en Lixen-artikel førte det til et virvar af forskellige erstatningsbeløb fra flere jurister. Ifølge chefjurist hos Journalistforbundet, Anne Louise Schelin, vil beløbet altid være baseret på et individuelt skøn fra juristen.

Af Leonora Beck

Journalistens chefredaktør Troels Evold Widding endte i en ophavsretssag, efter han plagierede Silas Fulgsbjergs og Mads Terkildsens artikel i Lixen fra oktober. Én jurist regnede ud at erstatningen skulle ligge på 15.384 kroner, men en anden jurist i Dansk Journalistforbund vurderede erstatningen til en tredjedel af beløbet – 5128 kroner. De studerende spurgte efter en ny vurdering fra Anne Louise Schelin, chefjuristen i DJ. Hun vurderede erstatningen til 10.900 kroner. Det endte med at være det beløb, som Silas Fuglsbjerg og Mads Terkildsen fik. Hun svarer her på fem skarpe om plagiatsagen.

Jurist Christian Dølpher vurderede i første omgang sagen til mellem 5128 kr. og 7692 kr. Argumentet var, at kun en tredjedel af artiklen var plagieret. Hvad mener du om den vurdering?
»Der er ingen fast opskrift, for hvordan et erstatnings- og godtgørelseskrav udregnes. Hvis en avis overskrider citatretten fra en 1000 siders bog ved for eksempel at citere fire sider, kan der ikke kræves erstatning for alle de mange timer, der er medgået til at skrive de 1000 sider. Og kravet kan heller ikke fastsættes til fire tusindedele af honoraret for bogen. Er der tale om et for omfattende citat fra en artikel og artiklens hovedværdi ligger i citatet, er det ikke nødvendigvis relevant at fastsætte erstatningen efter, hvilken andel citatet udgør af den samlede artikel. Der må foretages et skøn i hvert enkelt tilfælde.«

Hvorfor vurderer du og Christian Dølpher erstatningen så forskelligt?
»Det er ikke sikkert, at vi vurderer forskelligt. Det er tænkeligt, at jeg kunne være nået frem til omtrent det samme beløb. Men jeg har behandlet sagen i forhold til, at der allerede var rejst et krav på 15.384 kroner. I det lys fandt jeg det i den konkrete sag ikke relevant at foreslå kravet reduceret til mindre end 10.600 kroner.«

Er det kutyme, at der vurderes så forskelligt i ophavsretssager og andre sager?
»De skøn, vi foretager, plejer at ligge rimelig tæt på hinanden. Er vi i tvivl, konsulterer vi en kollega. Da der er et stort element af skøn forbundet med fastsættelsen, vil der med stor sikkerhed næsten altid være en afvigelse.«

Sagen viser, at medlemmerne af DJ ikke kan vide sig sikre på den vurdering, de får fra fagforbundet, når de ender i en sag. Hvordan skal medlemmerne forholde sig til det?
»Mig bekendt er Mads’ og Silas’ krav på 15.384 kroner ikke foreslået af en af DJs jurister, men fastsat mere eller mekanisk efter en faglig tommelfingerregel, vi anvender som udgangspunkt. Tommelfingerreglen skal justeres efter de konkrete omstændigheder. Det er blandt andet det, vi plejer at hjælpe med i juridisk afdeling. Det skete så ikke i denne sag på grund af beklagelig travlhed og misforståelser.«

Ville det gavne medlemmerne at bede om en uvildig vurdering af ens sag et andet sted fra?
»Det er mit helt klare indtryk, at medlemmerne af DJ i det store og hele er meget tilfredse med den hjælp, de får i DJ i forbindelse med sager om krænkelse af deres ophavsret. Det vil næppe føre til bedre resultater at konsultere eksterne advokater, der ikke besidder de righoldige erfaringer fra medieområdet, som DJs juridiske konsulenter ligger inde med. Men vi er ikke kede af at lade os kigge i kortene.«