Fra venstre: Anne-Marie Dohm, Mark Blach-Ørsten og Susanne Hegelund debatterer under Ræsons Årskonference. Mette Vibe Utzon yderst til højre er ordstyrer Foto: Asbjørn Sand, Journalisthøjskolen

Af Johan Bertil Winther

KRYSTALKUGLEN. Engang var en journalist en mand iført blød hat og hård attitude med en cigaret i mundvigen, der tastede på sin skrivemaskine. Siden har figuren skiftet facon til en mand eller en kvinde. Cigaretten og den barske attitude er intakt, men skrivemaskinen blevet erstattet med en computer – og mobiltelefoner, museskader og evige symptomer på galopperende stress har meldt sig på banen.
Sådan starter journalist Mette Vibe Utzon med en beskrivelse af fortidens og nutidens journalist. Nu er hun klar til at vende blikket fremad som ordstyrer ved debatten ’Hvem er fremtidens journalist’ på Ræsons Årskonference. I panelet og klar til at give deres bud står Anne-Marie Dohm, rektor på Journalisthøjskolen, Mark Blach-Ørsten, leder for journalistuddannelsen på RUC, og Susanne Hegelund, chef for TV Avisen.

Versionister søges
Susanne Hegelund lægger ud med at beskrive de studerende, der søger praktik på TV Avisen. Hun siger:
»Enten vil de være værter eller også vil de lave undersøgende journalistik. Men vi har brug for versionister, der kan lave mange forskellige ting på en gang.«
DR-chefen understreger, at de kommende journalister skal aflevere på mange platforme, og de skal ikke regne med at ’få bøjet deres navn i neon’ hver dag.
Anne-Marie Dohm tager teten op og forsvarer sine studerende:
»Jeg kan godt forstå, at de melder pas, når Susanne siger, at de skal være versionister. For det er ved gud ikke særligt eftertragtet, og det tror jeg ikke, man behøver gå på en journalistuddannelse for at være.«
De tilhørende i auditoriet griner, inden hun fortsætter:
»Det afgørende er, at man kan producere til flere platforme. Og allervigtigst at man kan identificere platformen, som er relevant for den historie, man står med.«
Mark Blach-Ørsten mener, at ønsket om versionister rejser et spørgsmål til hele branchen:
»Hvor er Cavling-prisen for versioneret journalistik? De unge overtager jo de idealer, de ser hos ældre kolleger,« siger han.
Inden han forklarer, at man også på RUC satser på flere platforme, og som akademiske journalister lærer de både at blande viden og formater.

Iværksætter-journalister
Mette Vibe Utzon spørger panelet, hvad de tre vigtigste ting er for fremtidens journalister.
Susanne Hegelunds top tre lyder: viden om samfundet, hurtighed og gode kilder. Hun siger, at der findes tv-journalister, som slet ikke har nogen kilder. Så fremtidens journalist skal have lyst til at opsøge kilder og skabe netværk.
Anne-Marie Dohm peger på en forskel mellem branchen og uddannelserne, for mens Susanne Hegelund taler om nogle aktuelle behov, så har rektoren på Journalisthøjskolen fokus på, hvad journalister skal kunne om 8-10 år. Hun siger:
»Vi forventer ikke, at en stor del af vores studerende i fremtiden skal ind på de store etablerede mediearbejdspladser. De skal skabe deres egne arbejdspladser.«
Derfor bliver man undervist i innovation og entreprenørskab i den sidste del af uddannelsen i Århus, og i den forbindelse henviser rektoren til et forbillede i Rasmus Nielsen, der har startet Altinget.dk.

Noget må gå tabt
Susanne Hegelund tilføjer endnu en opgave for fremtidens journalister. For på TV Avisen er det mere og mere normalt, at journalisterne også laver grafik og er redaktører på udsendelser ind imellem.
Det får Mette Vibe Utzon til at udbryde:
»Jeg bliver helt lettet over, at jeg ikke skal gå på hverken RUC eller Journalisthøjskolen lige foreløbig.«
Inden hun tilføjer:
»Men det får mig til at tænke, hvad er det så vi mister? Jeg ved godt, hvad jeg tror, vi mister. Og det er fagligheden, når vi skøjter rundt mellem alle de opgaver.«
Det er Anne-Marie Dohm ikke enig i. Hun peger på, at alle i samfundet tager mere uddannelse i dag end tidligere. Så det skal journalister også gøre.
»Der går ikke noget tabt, fordi man kan det hele,« siger rektoren og henviser til årets Cavlingpris-vinder ’Forbrydelsen’, der brugte flere platforme og udtryksformer.
Susanne Hegelund må dog indrømme, at TV Avisen missede en vigtig historie om Afghanistan for nylig, fordi de simpelthen havde overset den i nyhedsstrømmen. Derfor fastholder Mette Vibe Utzon sin pointe om, at hurtigheden og de nye opgaver har en konsekvens.

Fremtiden bliver anderledes
Debatten fortsætter, og panelet er enigt om, at motivationen for fremtidens journalister stadig skal være, at de vil gøre en forskel. Og så er troværdigheden fortsat essentiel.
»Troværdigheden skal vi fortsat værne om. Med et stadigt stigende antal informationer er det vigtigt for et medie at kunne sige: ’Kom her, vi har information, du kan stole på og faktisk bruge til noget’,« siger Mark Blach-Ørsten.
I slutningen af en seancen siger lederen af RUC-uddannelsen:
»Pointen er, at fremtiden bliver anderledes. Det kræver en ny indstilling blandt de studerende, for det er de færreste, der vil få en fastansættelse på et stort dagblad.«