Klimarevolution frem for journalistiske idealer
01. december, 2009 | Branche |
Foto: Cytoon (Creative commons)
I denne måned bliver klimaet vejet, målt og vurderet ved klimaakonferencen, COP15, i København. Verdens lande skal forhandle, og de skal aftale en pris. Men også klimajournalistikken trænger til opmærksomhed. Der skal luges ud i idealer og traditioner – men det koster.
Af Agnete Scheel & Thomas Damgaard Sørensen
APPEL. Det gamle journalistiske ideal om objektivitet og fairness spænder ben for klimaforhandlingerne – og for sandheden, mener Philip Chubb, professor i journalistik ved Monash University i Australien. Derfor skal der gøres op med den traditionelle, fair journalistik, hvor fortalere og modstandere får lige meget taletid. Hvor den gode og sandfærdige historie bringer begge sider af sagen.
»Skal vi tage ansvaret for blot at informere, eller skal vi tage ansvaret for at få klimareformen til at komme?« spørger den australske professor.
Benspænd
Ligevægt mellem holdninger i medierne fører ifølge Philip Chubb til et forvrænget virkelighedsbillede, som sår stor tvivl om klimaforandringer og ny forskning. Det vil igen bremse ovennævnte klimarevolution. Det er tid til, at klimajournaliststanden gør op med gamle idealer, pantsætter forældede traditioner og missionerer det, de ser som sandheden.
Hvad angår klimaforandringerne, ligger professoren ikke skjul på, hvad der er sandheden. De er en realitet, og det er tid til handling. Medierne skal presse verdens lande til at gå aktivt i kamp mod den globale opvarmning. Der er brug for en klimarevolution.
»Det handler om klodens fremtid. Så vi bliver nødt til at gøre, hvad vi skal gøre. Og derfor vil vi gøre, hvad vi skal gøre,« erklærer Philip Chubb.
Brandfarlig debat
Philip Chubb har undersøgt det australske dagblad ‘The Australians’ dækning af februars voldsomme storbrande, der raserede store dele af landet og kostede 173 mennesker livet.
I avisen fremførte udtalte klimaskeptikere i vidt omfang det syns-punkt, at miljøaktivister var skyld i brandenes ekstreme styrke. Et argument, der var i direkte strid med eksperters vurderinger. Påstanden var, at brandenes ekstreme styrke og intensitet skyldtes miljøaktivister, der modarbejdede myndighederne ved at beskære og tynde ud i skoven.
Skeptikerne påstod, at der var ekstra meget brændsel på skovbunden i form af buske og træer. En konklusion, som brandeksperter blankt afviser. Ofrene for de ødelæggende brande tog varmt imod denne forklaring. Det betød, at andre af Australiens store medier var nødt til at inddrage argumenterne i lang højere grad, end det var meningen.
Forkert syndebuk
»Ofrene af Australiens mest dødelige brand nogensinde manglede en syndebuk. Den rolle strøg The Australian ind og gav dem,« siger Philip Chubb.
Han mener, at problematikken i Australien er den samme som i resten af verden, hvor alvorlige skovbrande er udbredte og tiltagende.
Det er lettere at angribe klimaforkæmpere eller regeringen end den globale opvarmning.
Australien er netop på vej ind i de varme måneder, og de første brande æder sig igennem den østlige del af landet, hvor temperaturen ligger på op til 40 grader. Forskere fra The Australian Climate Institute peger på, at faren for den slags alvorlige brande vil stige med mellem fem og 25 procent indtil 2020.
