Illustration: Leonora Beck

Af Tarek Omar

SÆDVANE. Uafhængig af religion, tjek. Uafhængig af politik, tjek. So far, so good. Men hvad med nationalismen? Er danske journalister uafhængige rent nationalt, eller dækker man stadig begivenheder i samfundet ud fra en Dannebrog – og ’Der var et yndigt land’-sammenhæng?
Ifølge religionsforsker på Syddansk Universitet Tim Jensen er der store problemer med den danske mediedækning, som bærer præg af en stærk nationalisme.
»Danske journalister er simpelthen for dårlige på området. Udgangspunktet er jo, at journalisterne er uafhængige. Ikke kun af religion og politik – men også af nationalismen. Det er journalisterne herhjemme bare ikke. Medierne fungerer som en opbygger og fastholder af den nationale jeg-identitet, hvilket er meget trættende i længden,« forklarer Tim Jensen, lektor fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på SDU.
Han fortsætter:
»Det er et dagligt slæb for de danske journalister. Det virker som om, journalisterne i Danmark konstant forsøger at opretholde den danske nationalisme i mediedækningen. Det kan være fodboldkampe og håndboldkampe, men også i indenrigspolitiske værdidiskussioner. Ved at opretholde dette slæb ekskluderer vi automatisk også nogle grupper i samfundet, som føler sig forbipasseret i mediebilledet, som burde afspejle virkeligheden og den etniske sammensætning i samfundet,« siger Tim Jensen.

Journalister er deprimerende
Hele diskussionen omkring politisk og økonomisk uafhængighed har eksisteret i mediekredse i mange år. Senest på Journalisten.dk i januar 2009, hvor Paula Larrain refererer til den frie presse som en ’illusion’.  Ifølge Paula Larrain kan man først tale om en fri og uafhængig presse, når man erkender, at den ikke er det.
Man har altså diskuteret politik, økonomi og religion i forhold til mediernes uafhængighed, men nationalismen som mediernes vanedannende gangstok får ikke megen spalteplads.  Jørgen Bæk Simonsen er lektor ved Tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet. Han mener, at der er god grund til det.
»Det er så indgroet i dansk mediedækning. Men det er ikke kun i forhold til nationale krisesituationer, som tegningekrisen, at medierne agerer som nationale fanebærere. Det er også i forhold til dækningen af minoriteter i Danmark, hvor vi konstant dækker integrationsdebatten ud fra tanken om ’os og dem’, hvilket på en måde er en national danisme, som igen ekskluderer nogle grupper i samfundet. Det er deprimerende med sådanne journalister,« forklarer Jørgen Bæk Simonsen.
Politikere versus journalister
Det er dog ikke alle forskere, der mener, at den danske mediedækning er fanget i nationalromantiske kløer. En af de forskere, der går forrest imod Tim Jensen og Jørgen Bæk Simonsens udlægning, er Torben Rugbeerg fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Ifølge ham kan man ikke kun tildele journalisterne skylden for en øget nationalisme i mediedækningen. Diagnosen til den øgede nationalisme skal findes i den politiske kutyme og retorik på Christiansborg:
»Vi skal passe på, når vi siger, at medierne er skyld i alt dårligt i samfundet. Det er en absurd tanke.  Det er ikke medierne, som er blevet nationalistiske. Det er vores politikere, som især i værdipolitiske diskussioner har skabt denne ’os og dem’ retorik.  Og når politikerne taler om det, så skriver medierne om det. Man kan dog alligevel godt savne en stærkere kildekritik blandt journalister. Men at kalde danske journalister for nationalister er alt for langt ude,« afslutter Torben Rugbeerg.