Skrot dine fordomme!
01. december, 2009 | Fokus | 1 kommentar |

Illustration: Kristoffer Kræn
Anmeldere er lempelige lemminger. Journalister på ugeblade er talentløse. Kristne er knastørre og konfliktsky. Ældre er senile. Muslimer er krigeriske. Sportsjournalister er fordrukne jubel-idioter og modejournalistik er for stupide stewardesselignende skribenter. I denne måneds fokus smider Lixen sine fordomme på forsøgsbordet for at be- eller afkræfte journalistiske myter.
FORDOMSPER. Objektiviteten er død. I stedet bygger medierne en mur af fordomme mellem forskellige grupperinger i befolkningen. Sådan ligger medielandskabet i hvert fald i Sverige, hvor en undersøgelse af to forskere fra Göteborgs Universitet blev offentliggjort i sidste uge. Undersøgelsen optegner, hvordan svenske medier maler et fordomsfuldt billede af religion.
I undersøgelsen slår de to forskere fast, at medierne benytter sig af skabeloner, når de beskriver religiøse forhold. Medierne fremstiller kristne mennesker som knokkelkedelige kirkegængere og muslimer som massakregale mandschauvinister. Forskerne efterlyser, at medierne dropper fordommene:
»Det er muligt at gøre en indsats for at sætte tingene i perspektiv. Der var så mange artikler, der knyttede Islam til vold. Man skal som journalist være bevidst om religiøse klichéer,« fortæller Jenny Nordland, den ene af de to forskere, til Journalisten.se.
FOKUS PÅ FORDOMME
Dogme: Find din fordom frem og konfronter den. Fokussektionen indeholder fordomme om:
- Rygklappende anmeldere
- Modejournalister
- Mediernes fordomsfulde dækning af religion
- Usaglig webjournalistik
- Ukritisk sportsjournalistik
- Sokkestrikkende og kagebagende ugebladsjournalisterDanske dilettanter
Som du kan læse i månedens fokussektion, er der også god grund til at tro, at det danske mediebillede bliver mudret af fordomme og stereotype opfattelser. Kristelig Dagblads tro- og kirkeredaktør, fortæller på side 18, at de danske medier er mere stereotype i deres dækning af religion end de svenske:
»Spørgsmålet om, hvad der er fordomsfuldt, kan gradbøjes på mange måder. Men jeg må jo nok sige, at den svenske avisdebat – selvom jeg ikke følger den lige så tæt som den danske – er meget mere afdæmpet og mindre skarp, end vi oplever i de danske aviser. Hvis de synes, det er et kæmpeproblem dér, så ville de nok falde ned af stolene, hvis man lavede undersøgelsen i Danmark,« siger Morten Thomsen Højsgaard, ph.d. i religion og foredragsholder om religionens dækning i medierne. Meget mere om religiøse stereotyper inde i avisen.
Forsimple, ikke forulempe
Når journalister skarpvinkler og skærer historier ind til benet, opfylder de deres pligt. Der er ikke problematik bundet til at gøre sin fortælling simpel, så læseren kan danne sig billeder. Charlotte Wien er lektor på Syddansk Universitet og har skrevet ph.d. om mediestereotyper. Hun forklarer, at journalister har til opgave at forsimple virkeligheden, men at de skal gøre det inden for grænser, hvor de implicerede parter stadig kan kende sig selv:
»Som journalist skal du vække billeder i din læsers hoved for at slå fast, at I taler om det samme. Det gør journalisten ved at spille på allerede etablerede forestillinger. Så hvis journalisten mener, der allerede er en forestilling i læserens hoved om, at muslimer er krigeriske, eller at ældre er senile, så vil han trække det billede frem. Det er forsimplede billeder af virkeligheden. Men hvis man skulle have alle detaljer med i sine artikler ville en avis være lige så ubrugelig som et landkort i målestokken 1:1.«
Men selvom journalisterne umuligt kan beskrive hele virkeligheden, er der nogle bestemte kvalitetsstempler, man skal følge. Når du som journalist beskriver en gruppe i samfundet ud fra dine egne forestillinger, graver du en kløft mellem sandheden og den gruppe, du skildrer. Journalisten kan ikke beskrive virkeligheden, men de journalister, der kommer tættest på virkeligheden, leverer den højeste kvalitet, mener Charlotte Wien:
»Hvis medierne fremstiller, at muslimer er krigeriske, og ældre er senile, står det budskab stærkere og stærkere. Jeg har ikke lyst til at råbe, at det er mediernes skyld det hele. Det er deres job at forsimple virkeligheden, men ligesom at jeg kan bage et franskbrød, der er mere eller mindre godt, så kan medierne levere et produkt, der er mere eller mindre godt. Og et af kvalitetsstemplerne er, at fremstillingen af virkeligheden er så tæt virkeligheden som muligt. Og det er journalisternes ansvar.«
Kom ud, journalist
I den svenske undersøgelse påpeger forskeren Jenny Nordlander, at det ligger til os mennesker at gene-ralisere og have fordomme:
»Når der er en stærk konsensus omkring et emne blandt venner, bekendte og medierne, så accepterer vi den opfattelse af tingene. Også selv-om den egentlig er fejlagtig.«
Hun håber dog alligevel, at nogen vil vælte muren mellem objektiv journalistik og bestemte samfundsgrupper:
»Nogen må bryde cirklen. Få nye billeder og tankesæt. Hvem kan gøre det med mere gennemslagskraft og hastighed, end journalisterne og medierne selv?« spørger Jenny Nordlander.
Den påstand er Charlotte Wien enig i. Hun kommer med et bud på, hvordan man kan komme sine fordomme til livs:
»Måden, man skal agere på, er ved at tænke: er det billede, jeg har nu det rigtige? Og så skal man gå ud og møde de mennesker, man har stereotype forestillinger om. Så vil man for det meste opdage, at ens billeder ikke er sande.«

marts 18th, 2010at 17:33(#)
Super!