De svenske mediers omtale af religion er ofte unuanceret og fordomsfuld, viser en ny undersøgelse. I Danmark er tonen umiddelbart endnu skarpere over for religion, men det er også tilfældet på alle andre stofområder, mener kirkeredaktør.

Af Lasse Skytt

MISTRO. To forskere har for nylig undersøgt svenske avisers omtale af religion. En af de mest iøjnefaldende konklusioner i undersøgelsen er de svenske mediers tendens til at fremstille religion i en overvejende negativ tone. Fordomme og stereotype billeder dominerer den svenske religionsdækning.

»I vores undersøgelse er det tydeligt, at journalister – præcis ligesom alle andre – benytter sig af stereotype billeder og har svært ved at fjerne sig fra dem,« skriver forskeren Jenny Nordlander i undersøgelsen.

Selvom der imidlertid ikke er lavet en lignende undersøgelse af danske medier, kan Kristeligt Dagblads tro- og kirkeredaktør Morten Thomsen Højsgaard genkende tendensen herhjemme.
»Man kan ikke skære alle medier over én kam, og spørgsmålet om, hvad der er fordomsfuldt, kan gradbøjes på mange måder. Men jeg må jo nok sige, at den svenske avisdebat – selvom jeg ikke følger den ligeså tæt som den danske – er meget mere afdæmpet og mindre skarp, end vi oplever i de danske aviser. Så hvis de synes, det er et kæmpeproblem dér, så ville de nok falde ned af stolene, hvis man lavede undersøgelsen i Danmark,« siger Morten Thomsen Højsgaard, der har en ph.d. i religion, og som desuden holder foredrag om blandt andet religionens plads i mediebilledet.

Dæmonisering af islam

Ifølge den svenske undersøgelse er tonen især skarp, når medierne skriver om islam. Knap halvdelen (45 procent) af alle de artikler, som fremstiller religion negativt, handler om den muslimske tro. Billedet er det samme i Danmark, vurderer imam Abdul Wahid Pedersen, der kalder den danske islamdækning ’direkte fordomsfuld’.

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er en særlig negativ opmærksomhed mod islam og muslimer. Det skyldes, at medierne hænger så grundigt sammen med politikerne i en uhellig alliance omkring noget, som tjener begge parter. Medierne trives bedst med en dagsorden, som også vækker politisk genklang. Og politikerne lever også bedst med en dagsorden, der vækker mediemæssig genklang. Konsekvensen er en dæmonisering af islam,« siger Abdul Wahid Pedersen.

Et generelt fænomen

Som Morten Thomsen Højsgaard ser det, er den negative tone dog ikke så ensrettet. Den skarpe tone i religionsdækningen afspejler blot mediernes tone generelt – og mediernes omtale af religion er altså ikke mere fordomsfuld eller unuanceret, end den er på områder som politik eller erhvervsstof, fastslår han.
»Hvis præsten tager af kassen, så er det en god historie for medierne og for læseren, selvom det er en dårlig historie for den religiøse organisation. Men det tror jeg egentlig ikke er, fordi medierne vil have religionerne og de troende ned med nakken. Det er simpelthen almindelig logik indenfor branchen, at man kun sælger aviser, hvis man finder det ekstraordinære, det særlige eller det konfliktfyldte. De fleste mediebrugere ved heldigvis godt, at virkeligheden indeholder mere end det,« mener Morten Thomsen Højsgaard.