Af Maria Djurhuus Petersen

Da jeg i sidste nummer af Lixen slog op på side 3, blev jeg noget overrasket.
Lixen kan selvfølgelig skrive, hvad den vil, men jeg mener dog, at avisen overser en række centrale spørgsmål vedrørende gratis arbejde.

Aspekter af sagen som Lixen ikke belyser:
- Hvorfor orienterede Politiken ikke selv deres egen tillidsmand om det forestående samarbejde med Center for Journalistik og fik en Medieværkstedsaftale på plads?
- Hvorfor ville Center for Journalistik ikke fra begyndelsen vedkende sig DJ’s retningslinjer for Medieværksteder?
Både Politiken og Center for Journalistik burde kende til DJ’s retningslinjer for Medieværksteder.
- Og hvordan havde svaret fra de studerende i voxpopen på side 3 i Lixen lydt, hvis spørgsmålet for eksempel havde været:
”Hvad synes du om, at studerende skal arbejde gratis i en uge for arbejde som uddannede journalister bliver betalt for?”

Lad mig derfor kort ridse op, hvorfor KaJO og DJ i den grad fandt det vigtigt at gå ind i sagen om Politikens samarbejde med Center for Journalistik.

1: Studerende skal ikke være billig arbejdskraft.
DJ har klare retningslinjer for de såkaldte Medieværksteder, hvor et medie samarbejder med en uddannelsesinstitution. Aftalerne blev i sin tid lavet for at sikre, at studerende ikke blev udnyttet som billig arbejdskraft, da man havde oplevet eksempler på det tidligere.
Og hvis solidaritet endnu ikke er et fyord, så skal Medieværkstedsaftalen også være med til at sikre, at vi studerende ikke tager arbejde for vores fremtidige kollegaer; de uddannede journalister.  Det rammer os selv, når vi bliver færdige.

2: Centerlederen var ikke villig til at lave en Medieværkstedsaftale med Politiken.
Det kan godt være, at det var Elkjærs idé, men som Fellow på Center for Journalistik er det ikke ham, der har ansvaret for sådanne aftaler. Det var centerets daværende leders overordnede ansvar. Derfor gik KaJO også direkte til den daværende centerleder og påpegede problemet med en manglende aftale mellem Politiken og Center for Journalistik.

3: Politikens tillidsrepræsentant var ikke orienteret om samarbejdet.
Det var faktisk DJ, der tog kontakt til tillidsrepræsentanten hos Politiken og fortalte om planerne – ikke Politikens egne folk. Kritisabelt. Helt centralt er, at tillidsrepræsentanten skal godkende Medieværkstedsaftalen.

Lederen i Lixen slutter, at de studerende er taberne i denne sag, men hvad er mest synd for de studerende: At de studerende havde risikeret at arbejde gratis for Politiken uden feedback i en uge, eller at de studerende med Medieværkstedsaftalen i hånden fik lovning på feedback og vejledning af Politiken? Min holdning er klar. Det er mulighed nummer to, der gavner de studerende.

Lad mig slutte med et citat fra Elkjær på side 3 i Lixen: »…Hvis de (læs: KaJO) var kommet til mig, så havde jeg kunne forklare, at Christian Lindhardt fra Politiken.dk gjorde mig en tjeneste…”
Måske han selv skulle tage et ”realitycheck.” Jeg tror i hvert fald ikke på, at Politiken trykker de studerendes artikler for at gøre Elkjær en tjeneste.