Lixen.dk

Der er koldt i bunden

01. december, 2009  |  Opinion | 

Center for journalistik er havnet ud i noget omvendt demokrati. Flertallet fryser. Vi efterspørger VVS, Obama og pejsebrænde.

Af Benita Dreyer-Andersen & Tine Heinricy

ISTID. Har I aldrig bemærket det? Der er skide koldt på Medietorvet. Når eleverne valfarter til de røde møbler oppe ved ledelsen, så handler det jo ikke kun om aviser. Det handler om velvære. Velvære og fingervarme. Så et eller andet sted er der varmt på toppen ude på SDU. Et paradoks, der måske fik konsekven- ser for vores just faldne centerleder, Per Knudsen. Var der for varmt i ledelsen? Er Per Knudsen den kylling, der ikke vil ligge med under varme- lampen? Var det dét, der forårsagede ’the chicken-run’?

Klimakrise
Man kan nu frygte, at SDU har fået sin helt egen klimakrise. Voldsomme temperatursvingninger kan ende i skøjtebane på medietorvet, imens ledelsen lider af dehydrering og sol- skoldninger på toppen. Og hvorfor nu det?
Vi har én – ja du læste rigtigt, én radiator til 200 elever på Medietorvet. Og selvom man sidder og fiser inde i håndværkslokalerne, så bliver der aldrig rigtig varmt – der bliver bare klamt. Så bliver man forvist ud af fise-lokalet for at spise sin mad, og hvad sker der? Så sidder man og fryser sin popo af ude på medietorvet og må pendle til kantinen for at opretholde en nogenlunde kropstemperatur. På denne måde bliver det sociale aspekt bombet til atomer på grund af en ensom radiator.

Obamas VVS’er

Så kan vi få en radiator mere? YES WE CAN! Det kræver én vvs-mand for at redde den journalistiske fremtid fra skøjteskader og fise-lugt. Det kan man faktisk investere i – endda til en overskuelig penge. Vi kræver ikke engang Obama og verdens opmærksomhed. Bare én lille bitte VVS’er – Be’ om! Eller en pejs.
Men en reel pejs ville så igen også udgøre en vis sundhedsfare for de studerende. Kan man garantere, at den almene journalist ikke vil misforstå pejsens låge som en dør ind til Narnia og i desperation sidde med svedne øjenbryn og råbe efter Mr. Tumnus (ham med gedebukserne – spillet af James McAvoy, som selv med gedeskæg er umanerligt fræk) – men det er en helt anden snak. Pointen er – varme OG klimamøder til Center for Journalistik – med eller uden Knudsen. Til KAMP!

Skriv kommentar