Kanalchef fastholder P1, som vi kender det. Programmerne skal gøres tydeligere ved hjælp af nogle normer for, hvordan lyden er på kanalen. Det er standardisering, og i sidste ende taber P1 perspektiv, mener lektor fra Medievidenskab.

Af Natasha Nomathemba Dyasi

OVERLEVELSE. Bare rolig. P1 bliver, som vi kender det. I hvert fald ifølge kanalchef Anders Kinch-Jensen. Han holder dog fast i, at P1 er nødt til at sætte større fokus på tydeligheden, så de kan sikre, at den klassiske blokradio kan overleve i et moderne samfund.

»P1 skal være lige så tydelig som andre kanaler. Mange mennesker er interesserede i det, vi laver, men synes, at formidlingen er for vanskelig,« siger Anders Kinch-Jensen.

P1 skal stadig have lange programmer og vil også holde fast i sit kendetegnende rolige tempo, men programmerne skal ændres i måden, de er bygget op på. Det handler om dynamik og afveksling.

»For tyve år siden sendte P1 til folk, der lyttede i stuen. I dag lytter folk, når de har travlt, og det gør, at vi er nødt til at være tydeligere,« siger Anders Kinch-Jensen.

For tre måneder siden ansatte P1 en kanaldesigner for hele kanalen. Tidligere var der ikke nogen retningslinjer for, hvordan programmer skulle lyde på P1.

»Vi ser på lyden hele vejen frem, så vi er sikre på, at det er i ordentlig kvalitet,« siger kanalchefen.

Det handler ikke om kvalitet

Lektor ved Medievidenskab på Syd-dansk Universitet Henning Pryds er en af P1’s kernelyttere. Han mener ikke, at P1’s strategi handler om kvalitet.

»Det handler om standardisering. Op gennem 80’erne skifter medierne til et andet værdisæt. Nu skal man være sikker på, at man har en profil. Så kommer hele det der mareridt med standardiseringer,« siger Henning Pryds.

Han mener ikke, at det er udeluk-kende dårligt, da det er med til at lette lytternes orienteringsevne, men han vurderer, at lytteren taber på noget andet.

»Standardiseringer har en tendens til at reducere alt det bort, der skal til, for at man bliver overrasket over at høre og se perspektiverne. Kernen i det P1, som jeg holder af, det er, at man lige pludselig hører en narko-man på Blågårds Plads, der folder sig ud over livet,« siger Henning Pryds.

Han mener, at det komplekse samfund med mange informationer giver færre formater som hjælper forbrugernes orienteringsevne. Det skaber overblik og forbrugermæssig tryghed.

»Det er ikke kun P1, der går i den retning. Alle gør det. Medierne var tidligere gode til at skabe billeder af andre måder at leve på, for eksempel hvordan man lever i Shanghai eller på Blågårds Plads. Der ligger styrken ved medierne. Hvis det forsvinder, fremmer det så intolerance?« spørger Henning Pryds retorisk.

»Hvis det forsvinder, så forsvinder en masse synspunkter og en del af livet. Det er med til at fremme into-lerance frem for at beskrive, hvordan livet også kan leves,« siger han.

Større særpræg

Anders Kinch-Jensen er ikke bange for standardisering. Han mener fortsat, at P1 går imod de flygtige, hurtige medier, men han erkender, at lytterne ændrer sig.

»Vi er nødt til at tilpasse vores programmer og gøre kanalen mere tilgængelig. Vi fastholder P1, som man kender det, men vi prøver også at gøre særpræget på hvert enkelt program større – så lytterne fremover vil opleve en større mangfoldighed men også hele tiden fornemme, at det er P1, de lytter til,« siger han.