Da radioholdet sendte flade under kommunalvalgsugen var koncentrationen på sit højeste. Paparazzi gennem rude: Karsten Prinds.

Af Nikolaj Albrechtsen og Mikkel Cramon

Undersøgelsen

Håndværksunderviserne Lene Rimestad og Rune Michelsen har opstillet til sammen syv punkter for kommunalvalgsugen.
Første semesterstuderende ved journalistik har i en rundspørge svaret på, hvilke af de syv punkter, de synes, de har fået ud af ugen:
Under syv procent af de studerende mener, de har fået et samarbejde med statskundskab ud af ugen. Omvendt svarer hele 83 procent, at ugens arbejde har givet dem en indsigt i kommunalpolitik.
59 procent af første semesterstuderende mener, de har lært at researche til og skrive politiske artikler.
48 deltog i undersøgelsen

VALGUGE. »Vi har naturligvis noget, vi kan bidrage med på tværs af studierne.« Sådan sagde daværende leder af Center for Journalistik Per Knudsen til Lixen tilbage i juni.
Nu er den så overstået. Kommunalvalgsugen, der skulle kombinere statskundskab og journalistik.
Men ikke alle har brugt ugen på tværfagligt samarbejde. En undersøgelse viser, at under syv procent af de journaliststuderende mener, de har fået et samarbejde med statskundskab ud af ugen. Det var samtidig det punkt, som færrest studerende mente, de havde brugt ugen på.
Underviser i håndværk Lene Rimestad fortæller, at det var svært at lægge elementer fra to forskellige verdener sammen, men overordnet set, er hun godt tilfreds med udfaldet.
»Jeg er meget begejstret. Jeg synes, der er en masse ting, vi sagtens kunne gøre bedre, men sådan helt overordnet, så synes jeg, det gik godt,« siger hun.

Få fællesnævnere
Lene Rimestad efterlyser også mere samarbejde og foreslår, at statskundskabere og journalister sidder i samme rum og løser opgaver.
»De skulle have haft nogle opgaver, der havde flere fællesnævnere,« mener hun.
Samarbejdspartnerne fra statskundskab mener også, at problemet ligger i for få fællesnævnere i opgaverne. Det siger den faglige leder for første semesterstuderende ved statskundskab, Michael Baggesen Klitgaard. Han er dog ikke enig med Lene Rimestad i, at det er nok, at studerende fra statskundskab og journalistik arbejder side om side.
»Hvis vi skulle gøre det om, skulle vi blande dem, i stedet for at de skulle arbejde parallelt. Det var ligesom om, der fra journalistik var skabt åbne rammer, hvor vores studerende fik relativt snævre spørgsmål. Og så tror jeg, at de spørgsmål og opgaver, journalisterne fik, var for åbne,« siger han og forklarer, hvordan han tror, samarbejdet kan blive forbedret.
»Det man skal gøre fremover er, at man laver en organiseret platform, som journalistik havde, og så skulle man blive enige om, hvilke spørgsmål der skal være.«

Hvert sit produkt
Håndværksunderviserne mener også, at det er her, der kan sættes ind.
»Det praktiske felt kan være endnu bedre integreret. At man var endnu mere fælles om det praktiske produkt, der kom ud, og at man havde siddet sammen og researchet,« mener underviser Rune Michelsen, der dog stadig gerne ser, at man kunne have forskellige produkter.
På det punkt er Michael Baggesen Klitgaard enig. Han mener, at samarbejdet kan være godt, men at man også må se realistisk på det:
»Det er to forskellige uddannelser, der har to forskellige sigter, så der er grænser for hvor langt man kan gå. Man kan sige, at hvis vi skulle organisere efter den måde, man arbejder på journalistisk, så ville vi aldrig komme i nærheden af at indfri vores mål – og det samme for håndværk.«
Lene Rimestad mener også, at der er grænser for hvor meget, man kan blande de to fag.
»Jeg tror ikke, det er en god idé, at vi blander de studerende mere, end vi gør i dag. For det er to forskellige fagligheder.«
De to studieretninger kan nu se tilbage på uge 46, hvor under hver tiende af de journaliststuderende mener at have fået noget ud af det tværfaglige samarbejde. Og hvornår skal et arrangement så forsøge at forhøje det antal? Ingen konkrete idéer er på bordet endnu, men der er blevet talt om et samarbejde til næste år, fortæller Michael Baggesen Klitgaard.